Af - 27/12-16 21:17

Danske Michella deler uhyggelig Samsung-advarsel: - Jeg er i chok!Danske Michella deler uhyggelig Samsung-advarsel: - Jeg er i chok!

Michella Gummesen fra Bornholm vågnede op til et uhyggeligt syn i går. Hendes mobiltelefon havde nær startet en brand i hjemmet.

Bildstrecke im Grossformat »

****ADVARSEL TIL ALLE DER HAR EN SAMSUNG GALAXY S7 EDGE ELLER VIL KØBE EN SAMSUNG GALAXY S7 EDGE.****

Sådan indleder danske Michella Gummesen et opslag på Facebook, hvor hun fortæller om en uhyggelig oplevelse, hun havde i går.

Grinte du af Apple? Nu fjerner Samsung også stikket til høretelefoner
Grinte du af Apple? Nu fjerner Samsung også stikket til høretelefoner

Her vågnede hun og hendes familie til en mærkelig lugt af røg i hele huset. De kunne ikke forstå, hvad der var sket - indtil Michella så på sin Samsung-telefon, der lå på hendes natbord.

- Det var min mobil der havde ligget og brændt sammen. Den er desværre sprunget, og er slet ikke til at være i brug længere. Jeg er stadig i chok, skriver Michella på Facebook, hvor hun har vedhæftet to billeder af telefonen, der næsten ikke er til at kende.

Hendes advarsel er på kort tid blevet delt knap 3.500 gange, mens hundredvis af brugere har kommenteret på den.

Vandtætte telefoner tåler ikke altid vand
Vandtætte telefoner tåler ikke altid vand

Hul i natbordet
18-årige Michella Gummesen fortæller til metroxpress, at hun har haft sin Samsung Galaxy S7 Edge siden marts i år. Den er blevet lidt varm en gang imellem, men ellers har hun ikke haft nogle problemer med den - før i går morges.

- Der kom røg ud fra den, og den havde klistret sig fuldstændigt fast i mit natbord, som der også er gået hul i. Der var også røget gnister ud, som har brændt hul i mit tæppe, siger Michella Gummesen, som blev helt paf, da hun så den smeltede klump, der før var hendes telefon.

- Jeg var jo fuldstændigt i chok - jeg havde slet ingen ord.

Nu kalder Samsung også millioner af vaskemaskiner tilbage
Nu kalder Samsung også millioner af vaskemaskiner tilbage

Hun forklarer, at telefonen lå til opladning i den originale oplader, der fulgte med, og at hun i øvrigt aldrig har brugt andre end den.

- Jeg havde endda slået lyn-opladning fra, forsikrer hun med henvisning til en Samsung-funktion, der gør, at telefonen lader op hurtigere.

Samsung beklager
Det meste af dagen i går lugtede der efterfølgende brændt i huset på Bornholm, hvor Michella bor med sin familie. Mens der blev luftet ud, kontaktede hun Samsung for at få en forklaring.

Samsung frygter galaktisk stort tab efter batteriskandale
Samsung frygter galaktisk stort tab efter batteriskandale

- De siger, at de er meget kede af situationen, og de vil gerne give mig en ny. Jeg vil helst ikke have sådan en igen, men det er da trods alt det mindste, de kan gøre, siger Michella.

Samsung har før haft problemer med telefoner, der er sprunget i luften. Kort efter lanceringen af modellen Galaxy Note 7 tidligere i år - modellen nummeret større end Michella Gummesens - begyndte der at komme rapporteringer om, at telefonen brød i brand.

Og omfanget viste sig hurtigt at være meget større end et par uheldige mandagsmodeller. Tusindvis af kunder meddelte, at der var noget galt med deres telefoner, og telefonen blev i første omgang kaldt tilbage i USA og siden i andre lande.

Samsung indstiller produktion af Galaxy Note 7
Samsung indstiller produktion af Galaxy Note 7

Samsung lancerede en ny version, hvor problemet skulle være løst - men også den brød i brand og forårsagede både person- og materielle skader. Det hele endte med, at Samsung måtte bede alle Note 7-ejere om at slukke deres telefon og lade være med at bruge den. Og i dag er den taget fuldstændigt af markedet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx