Af Ritzau - 17/05-17 19:17; Opdateret: 17/05-17 19:52

Grønland trækker klage til FN over Danmark tilbageGrønland trækker klage til FN over Danmark tilbage

På grund af unøjagtigheder trækker Grønlands Landsstyre en klage over Danmark, som er sendt til FN, tilbage.

storybild

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, blev ved dagens spørgetime i Grønlands Landsting spurgt ind til, om hele Naalakkersuisut stod bag klagen over Danmark til FN. Det afviste han blankt. (Billede: Scanpix/Kazuhiro Nogi)

Det grønlandske landsstyres nye udenrigsansvarlige, Suka Frederiksen, trækker Grønlands klage over Danmark til FN tilbage.

Det skriver Grønlands radio, KNR.

I et brev til FN-rapportøren for rettigheder for oprindelige folk skriver Suka Frederiksen, at Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut, ser sig nødsaget til at trække klagerne tilbage på grund af unøjagtigheder.

Naalakkersuisut kan derudover ikke bakke op om de informationer, der indgår i klagematerialet. Derfor beder den grønlandske udenrigsminister altså om at få trukket klagen tilbage.

Det er Vittus Qujaukitsoq, som er hovedmanden bag klagerne. Indtil for nylig var han medlem af Naalakkersuisut. Han var blandt andet ansvarlig for Grønlands udenrigsanliggender.

Der har i løbet af onsdagen været spekuleret i, om Vittus Qujaukitsoq havde handlet uden om det øvrige Naalakkersuisut og klaget over Danmark til tre instanser under FN.

Formanden for Naalakkersuisut, Kim Kielsen, blev ved dagens spørgetime i Grønlands Landsting spurgt ind til, om hele Naalakkersuisut stod bag klagen over Danmark til FN. Det afviste han blankt.

Qujaukitsoq har gjort klart, at han mente, at han havde sikret sit mandat i sagen.

- Jeg har jo sikret mig, at der i Naalakkersuisut og efterfølgende også var opbakning fra udvalget (udenrigs- og sikkerhedspolitisk udvalg, red.), siger Qujaukitsoq til KNR.

Spørgsmål: Var udvalget orienteret om, at du havde sendt klagen til FN?

- Som jeg sagde, så har brevet til den daværende udenrigsminister været behandlet, også i forhold til Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg helt tilbage i oktober, sagde Qujaukitsoq tidligere på dagen til KNR.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx