Af Ritzau - 03/05-17 05:38

Person er fundet død i husbrand ved NæstvedPerson er fundet død i husbrand ved Næstved

Politiet har endnu ikke identificeret den omkomne, men de mener, at det er husets mandlige beboer.

storybild

Politiet formoder, at den omkomne person er den mand, som er tilmeldt adressen uden for Næstved (arkivfoto). (Billede: Free/Pressefoto Rigspolitiet)

En person er natten til onsdag omkommet i en brand i en ejendom lidt uden for Næstved. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi formoder, at den omkomne er den mand, som er tilmeldt adressen, men personen er endnu ikke identificeret, siger vagtchef Jens Frederiksen.

Den brandhærgede ejendom, der er et dobbelthus, ligger på Fladsåvej. Der er kun én person registreret på adressen.

- En nabo anmeldte branden klokken 3.55. Flammerne er under kontrol, men der foregår stadig noget efterslukning. Så snart det er overstået, kan vi komme ind i huset med vores teknikere, siger vagtchefen ved 5-tiden.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx