20/05-14 22:24

Lars Løkke får opbakning af Venstres forretningsudvalgLars Løkke får opbakning af Venstres forretningsudvalg

Venstre har svært ved at genkende det billede, der bliver tegnet af formand Lars Løkke Rasmussen.

storybild

Skrivelse fra Venstres forretningsudvalg, der frikender Lars Løkke Rasmussen.

Medlem af Venstres forretningsudvalg Peter Gæmelke slår fast, at formand Lars Løkke Rasmussen (V) har udvalgets fulde opbakning efter skæbnemøde afholdt på hotel Crowne Plaza i København.

- Forretningsudvalget konkluderer, at der har været og fremadrettet kan komme medieomtale af uretmæssige dokumenter, som er fjernet fra bogholderiet, som skaber et billede, som forretningsudvalget slet ikke kan genkende, siger han.

Sådan lyder det, efter at Lars Løkke Rasmussen er kommet i politisk modvind, da partiet har betalt for tøj for 152.000 kroner og en ferierejse for formandens kone og søn.

- Der er fuld redegørelse, efter at der har været tilbundsgående drøftelse, siger Claus Hjort Frederiksen.

Forretningsudvalget konkluderer i en fælles udtalelse, at "der er fuld opbakning".

- Forretningsudvalget har fået en grundig redegørelse vedrørende spørgsmålet om beskatning og er tilfreds med, at det i det omfang, der er udtaget tøj til privat brug, har Lars Løkke Rasmussen selv betalt tøjet.

- På den baggrund giver forretningsudvalget Lars Løkke Rasmussen sin fulde støtte som formand for Venstre, og dermed også som kommende statsminister i Danmark.


/ritzau/


LÆS OGSÅ: Venstre støtter op om Lars Løkke

LÆS OGSÅ: Thorning vil ikke kommentere Løkkes skat

LÆS OGSÅ: Løkke slap for bilagssag i Folketingssalen

LÆS OGSÅ: Lars Løkke mister opbakning hos lokale Venstre-formænd

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx