Af Caroline Kristensen - 24/03-18 20:34; Opdateret: 03/04-18 14:01

Tjen penge på dit gamle Lego: Disse ting skal du kigge efter Tjen penge på dit gamle Lego: Disse ting skal du kigge efter

Lego-entusiast giver råd til, hvilke Legoklodser der kan indkassere en hel del penge. Så måske er det værd at kigge Lego-samlingen gennem en ekstra gang.

storybild

(Billede: Mads Claus Rasmussen)

Det behøver hverken at være virkelig gammelt eller en sjælden særudgave, for at dit Lego kan være penge værd. For der er faktisk en række Lego-ting, som du højst sandsynligt kan have liggende i en gemmer på loftet eller på børnenes værelse, der kan være meget mere værd, end du lige tror.

DBA Guide har lavet en salgsguide til alle os, der ikke har den helt store forstand på plastiksklodsernes værdi.

Først og fremmest hitter danske produkter, så derfor er kombinationen af en Vestas vindmølle og Lego noget, samlerne elsker at få fingrene i. Vestas fik engang Lego til at lave 20.000 kasser med Lego-vindmøller, som de delte ud til kunder, ansatte og forretningsforbindelser. Dengang blev de givet væk gratis, men i dag fortæller Lego-entusiant Henrik Ludvigsen, at han solgte sådan en æske for 3.500 kroner.

Men ikke nok med at man kan være heldig at have klodser, der er penge værd, for hvis man har gemt den originale kasse, kan man nemlig tillægge hele 500 kroner i prisen. Og med sådan et produkt, der hovedsageligt er i danske hænder, så er der massere af udenlandske købere, der higer efter at få fingerne i en Lego-vindmølle, vurderer DBA's Lego-entusiast.

Her kan man se nogle af de vindmøller fra Vestas, der er til salgt på DBA.

Men det er ikke kun specielle samlesæt, der er penge værd. Man kan også tjene gode penge, hvis man ligger inde med sandgrønne- eller guldfarvede klodser, for netop disse har et helt specielt mål, som gør dem meget attraktive, fortæller Henrik Ludvigsen.

En helt speciel Lego-bil er også steget i værdi - faktisk med hele 560 procent. Der er tale om den første folkevogn Lego lavede, og i dag er den 5.000-6.000 kroner værd.

»Der er solgt mange af disse biler i Danmark, det er en meget eftertragtet bil på verdensplan. Især blandt de samlere, der først er begyndt at samle, efter den var udgået fra markedet,« fortæller Henrik Ludvigsen.

Film- og boguniverser som Harry Potter og Star Wars er så altid noget, der sælger godt ifølge DBA's guide. Især Lego Star-Wars skibet 'Millennium Falcon' kan der være en god fortjenelste på, også selvom det blev solgt i butikkerne for ganske nyligt.

»Sættene blev solgt for 7000 kroner hos Lego, men jeg forestiller mig, de stiger i værdi. Også fordi sættet allerede er blevet udsolgt,« fortæller Henrik Ludvigsen.

Der er lige nu flere af disse sæt med Taj Mahal-Lego til salg på DBA. Da prisen var på sit højeste, kunne man sælge sådan et sæt for op mod 18.000 kroner.

Men det er værd at notere sig, at værdien ikke nødvendigvis bliver ved med at stige i løbet af årene. Der er nogle, der er slemt skuffede, fordi de lå inde med et Taj Mahal-Legosæt, de håbede på at kunne sælge for et svimlende beløb, men bare ikke helt fik det gjort i tide.

Indtil 27. november 2017 kunne man sælge sættet for hele 18.000 kroner, men netop den dag valgte Lego at genudgive Taj Mahal-sættet i en næsten nøjagtig kopi. Der er kun en enkelt klods til forskel. Genudgivelsen betyder, at det oprindelige sæt har mistet en stor del af sin værdi.

Så nu er det måske på tide at gå hustanden igennem for gemte Lego-skatte.

Find Lego til salg på DBA.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Drabsdømte Peter Madsens forsvarer:...
bt.dk
Afgørende OK-forhandlinger i gang: På...
bt.dk
Charles og mor fanget i sjælden...
bt.dk
Kim er syg og på kontanthjælp: Nogen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx