12/09-13 22:39

Forening for førtidspensionister: Hold dig helt fra arbejdeForening for førtidspensionister: Hold dig helt fra arbejde

Selvom man som førtidspensionist kan have lyst og mulighed for at arbejde nogle få timer, er det bedst at lade være, mener forening.

storybild

Førtidspensionist Ebbe Rademacher ved sit sommerhus (Billede: Polfoto)

Er du førtidspensionist og har lyst og overskud til at arbejde et par timer eller tre om ugen, skal du holde din lyst for dig selv.

Sådan lyder anbefalingen fra Landsforeningen for førtidspensionister til sine medlemmer, skriver Fyens Stiftstidende.

- Man risikerer at få taget sin pension op til fornyet overvejelse og blive idømt fleksjob, siger Carl-Erik Nielsen, formand for Landsforeningen for førtidspensionister.

Og fordi der er stor mangel på fleksjob, vil man med stor sandsynlighed ende på ledighedsydelse, der svarer til kontanthjælp, uden nogen chance for at komme tilbage på førtidspension igen, mener formanden.

- Jeg har stor forståelse for, at folk har behov for at komme ud på arbejdsmarkedet, men jeg siger til dem, at de i stedet skal gå ind i frivilligt arbejde, fordi det kan myndighederne ikke se nogen steder, siger Carl Erik Nielsen.

Dansk Socialrådgiverforenings formand, Majbritt Berlau, forstår anbefalingen.

- Det er brandærgeligt, at det er kommet dertil, siger hun.

Landsforeningens anbefaling får arbejdsmarkedsordfører Nadeem Farooq fra regeringspartiet De Radikale til at mane til selvransagelse.

- Vi må tage ansvaret på os for at have skabt denne utryghed. Jeg er villig til at kigge på, om usikkerheden er for stor og fleksibiliteten for lille i den førtidspensionsreform, der trådte i kraft januar, siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx