Af Katrine Frederikke Wandrup - 30/05-17 21:28

17-årige Kristian måtte bruge 14 timer på transport hver uge17-årige Kristian måtte bruge 14 timer på transport hver uge

Indtil for nylig boede Kristian Sommerlund i den nordlige del af Aabenraa og brugte 14 timer på ventetid og transport til og fra skole om ugen.

storybild

Kristian Sommerlund måtte flytte, fordi den offentlige trafik ikke kørte ofte nok. (Billede: Privatfoto)

Mange vil måske tro, at den 17-årige personvognsmekaniker in spe havde langt til og fra skole – men det havde han ikke. Skolen lå i den anden ende af byen, lige omkring 15 kilometer fra hans hjem, men fordi den offentlige transport kører meget sjældent, brugte han mange timer om ugen på at vente på den næste bus, hvilket JyskeVestkysten omtalte fredag.

»Egentlig havde jeg en knallert, men den fik jeg først i september. Jeg kørte frem og tilbage på den, men jeg styrtede to gange i løbet af vinteren, fordi jeg kørte på små, usaltede veje,« fortæller Kristian Sommerlund til MX.

Vælg den rette ladcykel til din familie
Vælg den rette ladcykel til din familie

Derfor måtte han tit tage bussen. Om eftermiddagen ventede han 50 minutter, før bussen kom, og om fredagen hele to timer. Han havde nemlig fri klokken 12, men den næste bus kørte først klokken 14, og selve busturen tog 50 minutter hver vej.

Dog kom han til tiden og det kunne lade sig gøre, at komme frem og tilbage. Men det ændrede sig, da han rykkede videre til 2. grundforløb. Undervisningen foregik nu i en anden bygning, som ligger lige syd for Aabenraa - cirka 20 kilometer fra hjemmet i Nr. Hjarup.

- Jeg kunne ikke nå at møde til tiden. Jeg ville komme et kvarter for sent lige meget hvad, jeg gjorde, fortæller han.

Danske biler udleder for tredje år i træk mere CO2
Danske biler udleder for tredje år i træk mere CO2

For busserne passede ikke sammen. Skiftet mellem to busser passede sådan, at den bus, han skulle nå videre, kørte ét minut før den, han kom ind med. Og fordi busserne kører så sjældent, havde han ikke mulighed for at tage en tidligere bus.

Selv hvis han en sjælden gang i mellem var så heldig, at hans første bus kørte til tiden, og nummer to var lidt forsinket, så han kunne nå den, ville han komme et kvarter for sent.

- Der var nogle dage, hvor udsigten til den lange transporttid gjorde, at jeg pjækkede, men det var mest om fredagen. Faktisk var det værste, når jeg kom i skole, og nogle af lektionerne var aflyst. Så måtte jeg alligevel vente i mange timer på at tage min normale bus hjem, for der kørte ikke andre, siger Kristian Sommerlund.

Kristoffer takker DSB for at give hans kræftramte søn et minde for livet
Kristoffer takker DSB for at give hans kræftramte søn et minde for livet

Situationen var ikke holdbar, så den kommende mekaniker kiggede nærmere på uddannelsen i Kolding og var til åbent hus, hvor han så, at de havde bedre faciliteter. Derfor flyttede han skole og flyttede ind på et skolehjem i uge seks, hvor han har boet siden.

Her får han tre gratis måltider om dagen, fordi han bor mere end fem kvarter fra sit uddannelsested, og der arrangeres en masse sociale aktiviteter for de unge, som for eksempel bowling, fodbold og ’lasertag’ (fangeleg med laserpistoler, red.).

- Det er nærmest som at være på efterskole igen, men alle er en smule ældre og det er frivilligt, om jeg vil deltage i de forskellige aktiviteter. Jeg er meget glad for det, siger han.

Regeringen overvejer at gå med i aftale om bus og tog
Regeringen overvejer at gå med i aftale om bus og tog

Skolehjemmet er dog kun for en kort periode. Efter sommerferien skal Kristian Sommerlund i praktik, og han håber på at finde en stilling i Aabenraa. Han regner med at tage scooteren frem og tilbage, indtil han er færdig med at tage kørekort – noget han allerede er i gang med. Så i løbet af sommeren flytter han hjem til forældrene igen.

Men selvom hans tid med offentlig transport formentlig snart stopper, så har han alligevel en opfordring:

- Jeg synes godt, busdriften kunne tage mere hensyn til yderområderne, især hvis de gerne vil have mere aktivitet og liv i byen. Hvad hjælper det, at de bygger en masse inde i byen, hvis vi ikke kan komme frem og tilbage?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx