Af Berit Hartung - 02/04-18 18:44; Opdateret: 02/04-18 19:04

LIGE NU: Voldsom brand i etageejendom - flere opgange evakueretLIGE NU: Voldsom brand i etageejendom - flere opgange evakueret

En ejendom i Lyngby nord for København brød mandag aften i brand. Beboerne er blevet evakueret.

storybild

En voldsom brand hærger mandag en ejendom i Lyngby. (Billede: Mathias Øgendahl)

En voldsom brand i taget på en beboelsesejendom på Poppelhegnet i Lyngby betød tidligt mandag aften, at brandvæsenet og politi måtte evakuere beboerne.

Det oplyser Nordsjællands Politi på twitter.

»Hele tagkonstruktionen er overtændt, og noget af den er styrtet ned på etagen nedenunder. Brandvæsen forsøger at slukke ilden fra flere sider,« fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Søren Bjørnestad.

Den første anmeldelse kom via 112 kort efter klokken halv seks mandag aften, og en time senere havde flammerne stadig godt fat i bygningen.

Ifølge Beredskab Øst startede ilden i to lejligheder, hvorefter den spredte sig til taget.

Vagtchefen fra Nordjyllands Politi oplyser, at omkring 20 personer er kommet ud fra ejendommen i god behold.

Begge bygningen opgange er evakueret, og ejendommen er bygget sammen med en ejendom ved siden af. Også her har beboerne for en sikkerheds skyd forladt deres hjem.

»Vi sørgede først at få beboerne i sikkerhed, og nu koncentrerer vi os om slukningen,« fortæller vagtchefen.

Politiet ved endnu ikke, hvad årsagen til branden er.

»Lige nu holder vi alle muligheder åbne,« siger vagtchefen, som tilføjer, at brandvæsenet slet ikke er færdige på stedet endnu.

Det er i skrivende stund også uvist, hvornår branden er slukket.

Politiet har afspærret et område omkring ejendommen, så uvedkommende ikke kommer for tæt på.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Vennen ville besøge Schumacher: Fik...
bt.dk
William og Kate forundrer: Bryder...
bt.dk
'Den store bagedyst': Dommer så noget...
bt.dk
Ubådssagen: Derfor vil livstid være...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx