Af Ritzau - 31/03-17 05:53

Folkeskoleelever får mulighed for at vælge mere itFolkeskoleelever får mulighed for at vælge mere it

Undervisningsministeren er klar med mere it-undervisning til folkeskolens ældste klasser.

storybild

Faget teknologiforståelse kan snart være på skoleskemaet som valgfag i folkeskolens ældste klasser. (Billede: Scanpix/Steffen Ortmann)

It skal være en del af undervisningen i folkeskolen. Ellers risikerer Danmark at sakke bagud, mener ekspertgruppe nedsat af undervisningsministeren.

Det betyder, at elever i folkeskolens udskoling snart kan føje endnu en mulighed til listen af valgfag: Teknologiforståelse.

Ud over klassiske fag som sløjd, håndarbejde og hjemkundskab skal de kunne dykke ned i it- og computerverdenens muligheder, skriver Børsen fredag.

Undervisningsminister Merethe Riisager (LA) offentliggør fredag en rådgivningsgruppe, der skal komme med indspark til, hvordan det nye fag skal se ud i praksis.

- I Danmark har vi de sidste fire-fem år arbejdet meget med den digitale infrastruktur, især i folkeskolen, og vi har arbejdet med de værktøjer, der bruges i fagene.

- Men det, der er behov for nu, er, at vi bevæger os over til en faglighed, hvor eleverne får en indsigt i teknologien. Både i forhold til kodning, men også i forhold til en teknisk indsigt i værktøjerne, siger undervisningsministeren.

Blandt medlemmerne er Asger Alstrup Palm, partner og teknisk direktør i virksomheden Area9.

Han mener, at teknologi er så grundlæggende en del af folks liv, at det selvfølgelig skal på skemaet

- Jeg har selv børn og mener, det er vigtigt med kompetencer på de områder i fremtiden, siger direktøren, der har arbejdet med it i mere end ti år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx