Af Peter Ølholm Hansson - 28/08-17 17:10; Opdateret: 28/08-17 20:04

Dansk mand var midt i sin polterabend: Pludselig fik han en sms, der gjorde ham ædru på sekunder Dansk mand var midt i sin polterabend: Pludselig fik han en sms, der gjorde ham ædru på sekunder

En dansk mand fik for nylig midt under sin egen polterabend en glædelig nyhed, som vil ændre hans liv.

storybild

MODELFOTO.

En dansk mand var i gang med at fejre sin egen polterabend, da han pludselig fik en sms fra Danske Spil.

Og selv om manden stod midt i en heftig fest, blev han lige ædru et kort sekund, da han læste nærmere.

»Det var temmelig sent, og vi var hjemme hos en af mine kammerater efter en fantastisk dag med en masse aktiviteter. Vi havde spist lækker mad og drukket en hel del. På et tidspunkt tjekker jeg tilfældigvis min telefon og ser, at der er kommet en SMS fra Danske Spil. Jeg tænker, at det sikkert bare er 60 kroner eller deromkring, som jeg før har vundet,« siger manden, der er holdt anonym, i en pressemeddelelse fra spiludbyderen.

Men det var langt fra 60 kroner, manden havde vundet. Præcis hvor mange millioner, gevinsten er på, bliver ikke oplyst, men det står klart, at Danske Spil havde meddelt manden, at han var blevet millionær.

»Der var jo en frygtelig masse nuller, og jeg troede slet ikke på det, jeg så. Så jeg måtte lige tage fat i en af mine bedste kammerater og vise ham beskeden. Og selv om han også var ret fuld, så han heldigvis det samme som mig,« siger vinderen og fortsætter:

»Jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at råbe det ud i hele stuen. Men jeg ved ikke endnu, om jeg vil fortælle det til alle, jeg kender. Og vi er nogle stille og rolige gutter, der allerede havde fået rigeligt med alkohol, så det ville heller ikke give mening at give en flaske mere,« siger manden.

Manden har endnu ikke fortalt sin kommende hustru om gevinsten, fortæller han.

»Jeg tænker, at når pengene går ind, så vil jeg overføre dem til vores fælles konto. Og så må vi se, hvornår hun opdager det. Men jeg er da begyndt at spørge hende, om 'jeg må købe en ny bil, hvis jeg vinder en million', og det har hun sagt ja til. Så den er hjemme,« siger han.

Den heldige vinder tilføjer, at han skal bruge en del af pengene på at komme af med dyre huslån 'og andre fornuftige ting'. På trods af mandens nye status som millionær, bliver det kommende bryllup ikke mere luksuriøst:

»Jeg ved godt, det lyder lidt kedeligt, men det hele er jo bestilt og betalt,« siger han.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx