Af David Andersen - 19/12-17 11:49; Opdateret: 19/12-17 12:11

Mettes video er set af to millioner: - Det er så vildt!Mettes video er set af to millioner: - Det er så vildt!

Mette Vuns lavede en lille julevideo til sine venner. Nu bliver hun kontaktet af folk i hele verden, som er vilde med den.

Mette Vuns

Det skulle bare have været en lille joke til vennerne. En video, som kunne få smilet frem. Men nu er det blevet til en global sensation, som er blevet set af næsten to millioner mennesker i skrivende stund, og langt fra er færdig med at hærge internettet.

I den lille by Sandved sidder videoens bagmand, 56-årige Mette Vuns, og ryster på hovedet af den fantastiske rejse, som videoen har taget på facebook.

»Det er så dejligt. Jeg vil bare gerne sprede glæde, og nu er det lykkedes mig at sprede det til hele verden«, siger hun til metroxpress.

Mette er førtidspensionist og lider af Parkinsons, hvilket lægger store begrænsninger på hendes førlighed.

»Der går noget tid om morgenen, før min krop virker ordentligt, så jeg bruger noget tid på at finde sjove videoer på Facebook og Youtube, som jeg sidder og griner af. Det er godt at få frigivet nogle endorfiner«, siger Mette Vuns.

»En af dem var en brasiliansk skønhed med noget pragtfuldt hår, der lavede et trick med at sætte håret op med en plasticflaske og en hårelastik. Jeg tænkte, at mine venner ville synes, det var sjovt, hvis jeg lavede den, og så ved jeg ikke helt, hvad der skete. Den fik sit eget liv«.

Videoen er i skrivende stund blevet delt mere end 23.000 gange og har over 1,9 millioner views. Og den har gjort Mette til en stjerne lige fra Ukraine og Italien til USA og Australien - og i Danmark.

»Et par dage efter, jeg havde lagt videoen op, og den var blevet spredt, tog jeg i Tivoli og fejrede min fødselsdag med seks veninder. Jeg havde sat håret op som i videoen, og det fik de unge piger til at tage billeder af mig som paparazzier. Da jeg kom hjem, kunne jeg se, at de sad og skrev til hinanden i tråden under videoen, og skrev 'Det VAR jo hende, vi så i Tivoli'. Det er virkelig sjovt«.

Dansk familie hitter på Facebook med deres helt egen Despacito-sang
Dansk familie hitter på Facebook med deres helt egen Despacito-sang
Oplevelsen går godt i tråd med den mange henvendelser, som Mette får fra hele verden.

»Jeg tror, jeg har ramt en nerve hos de unge kvinder, som er trætte af, at hår skal være så kedeligt og glat altid. Samtidig er der mange, der skriver ting, som at jeg minder dem om deres afdøde mor og den slags. det går lige i hjertet«, siger hun.

»Jeg får gåsehud, når de skriver sådan noget, og det gør mig taknemmelig for, at jeg har kunnet skabe glæde, der når ud i verden. Jeg har altid gerne villet sprede glæde, og det er blandt andet derfor, at jeg også har været tryllekunstner tidligere i livet«.

Man kan se Mette Vuns' video øverst i artiklen, og hvis nogen i øvrigt har undret sig over hendes aparte navn, så er det heller ikke hendes fødenavn.

»Jeg har heddet det i mange år. Mine venner begyndte at kalde mig det, da jeg fik Parkinsons. Joken er, at det eneste hurtige ved mig er mit navn«, lyder det fra den livsglade sjællænder.

LÆS OGSÅ: Danske Denis blev bortført af sine bedste venner: Han brød helt sammen, da han så, hvad de havde gjort for ham

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forløst Brøndby-helt: 'Det her er et...
bt.dk
Politiet: 21-årig dykker er fundet død
bt.dk
Ikonisk dansk band leverede kongelig...
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx