Af - 15/05-14 06:28; Opdateret: 15/05-14 07:28

Venstre brugte ulandspenge på sig selvVenstre brugte ulandspenge på sig selv

Venstres ulandsprogram DLDP har brugt næsten lige så mange penge på administration og egne konsulenter på det danske partikontor, som der er gået til unge i Kenya.

storybild

Venstres Karsten Lauritzen ses her på en tur til Kenya med partiets ulandsprogram DLDP. Karsten Lauritzen har ikke ønsket at udtale sig. (Billede: CMD Kenya)

Det kniber gevaldigt med at holde styr på pengene hos Venstre for tiden.

Således er partiets ulandsprogram DLDP havnet i strid modvind, efter at de har brugt over 267.000 kroner for meget på administration og interne konsulenter.

Penge der i stedet burde være gået til unge i Kenya for at fremme demokratiet i landet.

Løkkes tre pengesager: Få overblikket her
Løkkes tre pengesager: Få overblikket her

Venstres projekt har modtaget næsten 2.8 mio. kr. fra DIPD - et institut under Udenrigsministeriet - og her undrer de sig kraftigt over, at de to udgiftsposter er ”langt over det godkendte budget og næsten på samme niveau som projektaktiviteterne!,” viser et brev, som metroxpress har fået aktindsigt i.

- Vi har meddelt dem, at vi ikke kan godkende deres regnskab, før vi har modtaget yderligere oplysninger, siger Bjørn Førde, direktør i DIPD.

Træt af Løkkes tøj-regning: Tidl. borgmester melder sig ud af partiet
Træt af Løkkes tøj-regning: Tidl. borgmester melder sig ud af partiet

Venstres DLDP har brugt i alt 877.328 kr. på projektaktiviteter i Kenya, mens interne konsulenter og adminstration i Danmark beløber sig til 809.735 kr fra efteråret 2011 frem til foråret 2013.

Hertil kommer blandt andet udgifter på 237.889 kroner til rejser, hvor Venstres Karsten Lauritzen og Mads Rørvig har deltaget.

Kommentator om bilagssag: Løkkes troværdighed er gennemhullet
Kommentator om bilagssag: Løkkes troværdighed er gennemhullet

Professor i økonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov er ikke imponeret over brugen af ulandspenge.

- Den her sag bør få Venstre til at kigge kritisk på deres partiorganisation for at se, om de overhovedet har styr på, hvordan de bruger deres penge. Akterne viser, at det ikke ser for godt ud med professionalismen i Venstres partikontor, siger han.

Venstres bagland kritiserer Løkke for tøj-indkøb
Venstres bagland kritiserer Løkke for tøj-indkøb

Bo Manderup, der er formand for DLDP, beklager overforbruget:

- Det skyldes, at vi jo var de første som overhovedet begyndte på sådan et projekt og at vi undervurderede, hvor stor en opgave det er, siger han.

LÆS OGSÅ: Venstre har betalt tøj og sko til Løkke for 152.000 kr.

LÆS OGSÅ: Venstre bekræfter: Har købt tøj og sko til Løkke

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx