Af Sine Bach Jakobsen,Julie Laurs Bundgaard - 03/12-17 15:35

Efterlyste Sven er fundet dødEfterlyste Sven er fundet død

En 70-årig mand med demens er blevet fundet død, oplyser politiet.

storybild

Politiet leder efter en dement mand, som er forvundet fra en hospitalsafdeling i Esbjerg. (Billede: Anne Bæk)

En 70-årig, dement mand forsvandt lørdag aften kl. 20.30 fra hospitalet på Gl. Vardevej I Esbjerg. Søndag ved middagstid sendte politiet en helikopter i luften for at lede efter ham. Han er nu fundet død.

'Den efterlyste Sven Hauberg Johanmesem er fundet død i Dyrehaven, Esbjerg,' skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Den 70-årige mand var dement og forsvandt lørdag aften fra hospitalet, hvor han var indlagt. Da det ikke lykkedes politiet at finde ham i løbet af lørdag aften og natten, sendte de søndag en helikopter i luften.

»Han er forsvundet fra en hospitalsafdeling, som ligger ved at større grønt område - Dyrehaven. Der kunne han jo i teorien godt ligge ude i et sumpområde. Da det er nemmere at få et overblik over området fra luften, sender vi derfor en helikopter op,« siger vagthavende hos Syd- og Sønderjyllands Politi Bjørn Pedersen.

Der er tale om den 70-årige Sven Hauberg Johannesen. Han beskrives som slank, 180 cm, har gråt hår, grå skægstubbe og bærer briller. Han var iført hospitalstøj og en grå sweater.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx