Af - 11/08-14 14:12; Opdateret: 11/08-14 16:07

KORT: Danmark drukner i rotterKORT: Danmark drukner i rotter

Antallet af rotteanmeldelser er steget med over 20.000 de seneste fem år. Til efteråret kommer et nyt rotte-boom, frygter ekspert.

KML - Microformat

Det er de færreste, der er glade for rotter, men vi danskere kan godt begynde at forberede os på en invasion af de giftige gnavere til efteråret. Det vurderer teknisk chef Claus Schultz fra det dansk-britiske skadedyrsfirma Rentokil, der er verdens største på området.

Det skyldes især den milde vinter, det lune forår og den varme sommer. Tilsammen er det nemlig perfekte leveforhold for de hadede skadedyr.

- Den grønne vinter gør, at i stedet for at starte med en reduceret mængde rotter, så har vi et stort antal. De kan så begynde at yngle tidligere på grund af det tidligere forår, og det betyder altså ret meget, for rotter får 8-10 unger per kuld. De gemmer sig og nyder lige nu, men når vi får den første nattefrost, så kommer der en kraftig invasion, siger han.

Rotter har følelser som ingen troede de havde
Rotter har følelser som ingen troede de havde

Det er umuligt at fastslå, hvor mange rotter, der er i Danmark. Men at dømme ud fra antallet af anmeldelser, som ifølge Naturstyrelsen er en god indikator, er tallet stigende.

Metroxpress har samlet rotteanmeldelserne i alle danske
kommuner for de sidste fem år, hvilket viser en stigning på over 20.000 anmeldelser med i alt 150.000 anmeldelser sidste år.

Her har effektiv fælde dræbt 26.000 rotter
Her har effektiv fælde dræbt 26.000 rotter

En af de kommuner, der er hårdt ramt af rottebesøg, er Furesø Kommune i Nordsjælland. Her er rotteanmeldelserne fra kommunens borgere steget med 174 procent fra 2009 til 2013.

- Vi hører fra vores kloakfolk, at det kan skyldes lavskylstoiletter. Det får simpelthen lov til at ligge længere tid i kloakken, og det er jo mad for rotterne, så de får bedre vilkår. Og så er kloakkerne ikke tætte, når de så skal ud at yngle, siger daglig leder på Driftsgården Gert Klausen.

Kæmpe-rotter i Danmark vil give store udfordringer
Kæmpe-rotter i Danmark vil give store udfordringer

Vil du minimere risikoen for at møde de giftige gnavere, kan det derfor være en god ide at lede efter en bolig på Fanø.

»Det hænder, at der kommer en henvendelse om nogen, der mener at have set en rotte. I den forbindelse skal Fanø Kommune selvfølgelig indberette om henvendelsen og måske se på stedet. Det anslås, at der bruges cirka 2.000 kroner årligt til dette,« lyder det i en e-mail fra Fanø Kommune.

Kæmpe-rotter i Danmark vil give store udfordringer
Kæmpe-rotter i Danmark vil give store udfordringer

Til sammenligning bruger Samsø Kommune, der har cirka lige så mange indbyggere, mere end 265.000 kroner om året på rotte-området. De havde sidste år 319 rotteanmeldelser.

Øverst på listen over flest anmeldelser og største udgifter på rotte-området er dog ikke overraskende Københavns Kommune. Her fik kommunen sidste år 5.383 anmeldelser, og de måtte af med 11 millioner kroner.

Fremtiden:  Rotter bliver så store som får
Fremtiden: Rotter bliver så store som får

Du kan se, om din kommune har styr på rotterne ved at klikke rundt på kortet i toppen af artiklen. Vallensbæk Kommune, Næstved Kommune og Ishøj Kommune oplyser dog, at deres anmeldelsestal for 2009 er for lave, fordi de overgik til et elektronisk rotte-system dette år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx