07/07-17 11:56

57-årige sejler fundet druknet ved Venø i Limfjorden57-årige sejler fundet druknet ved Venø i Limfjorden

Holstebro. En borger, som gik tur på stranden på østsiden af Venøs sydspids, har fundet den 57-årige mand, som tidligere fredag blev efterlyst omkring Venø i Limfjorden. Manden er druknet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

storybild

Den 57-årig mand blev torsdag aften meldt savnet ved Venø.

Politiet har siden da afsøgt området med helikopter, hundepatruljer, både, dykkere og sonarudstyr i tæt samarbejde med Beredskabsstyrelsen og med hjælp fra borgere i lokalområdet.

Manden sejlede torsdag ud fra havnen i Struer. Da han ikke vendte hjem, slog familien alarm til politiet klokken 23.10.

Politiet fandt mandens jolle opankret på sydspidsen af Venø.

Fredag formiddag klokken 10.25 opdagede en borger, som ledte efter den savnede på stranden på østsiden af Venøs sydspids, at en mand lå livløs i vandkanten.

Borgeren genkendte ham straks som den efterlyste.

Manden var desværre omkommet. Politiet formoder, at der er tale om en tragisk drukneulykke.

Intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag.

Mandens nærmeste pårørende er underrettet. Politiet vil gerne takke borgere og medier for deres deltagelse i eftersøgningen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Janni om tv-program: Konflikterne er...
bt.dk
Brøndby og FCM dominerer: Her er...
bt.dk
Kronprins Frederik om udsigten til at...
bt.dk
I smerter før storstilet arrangement:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx