Af Fie West Madsen,Simon Boas - 06/09-17 17:08

Politiet mistænker bombe ved Lars Løkkes boligPolitiet mistænker bombe ved Lars Løkkes bolig

Politiet er massivt til stede ved statsminister Lars Løkke Rasmussens bolig, hvor man har mistanke om, at der er blevet placeret en bombe.

storybild

Politiet har onsdag eftermiddag afspærret Heibergsgade ved Nyhavn.

En rullemarie er onsdag eftermiddag til stede på Heibergsgade i indre København tæt ved statsminister Lars Løkke Rasmussens bolig.

En betjent oplyser til metroxpress, at der holder et køretøj tæt på boligen, som man mistænker kan indeholde en bombe.

Heibergsgade, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen bor, er desuden afspærret, og adskillige kampklædte og bevæbnede betjente er til stede, oplyser metroxpress' mand på stedet.

Personer, der bor i gaden, får i øjeblikket ikke lov at komme ind til deres boliger, og poliet ved på nuværende tidspunkt ikke, hvor længe afspærringen bliver opretholdt, siger en betjent på stedet til metroxpress.

»Det jeg kan sige er, at vi undersøger et mistænkeligt forhold og derfor har afspærret et mindre område i indre by,« siger vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi til Ritzau

Han vil ikke komme nærmere ind på, hvad det mistænkelige forhold går ud på. PET oplyser til Ritzau, at man ikke ønsker ikke at kommentere bevogtningen, men henviser til Københavns Politi.

Tidligere forlød det, at Statsministeriet ville udsende en pressemeddelelse, men det afviser ministeriet.

Allerede tirsdag aften rykkede Københavns Politi talstærkt ud til adressen, efter at fire personer kravlede rundt på et stillads. Personerne var væk, da politiet nåede frem.

Tirsdag bekræftede Københavns Politi over for metroxpress, at man efterforskede, hvorvidt det mistænkelige forhold havde relation til Lars Løkke Rasmussens bolig.

 

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx