Af - 27/08-14 20:49; Opdateret: 27/08-14 21:05

Nutidens forældre kan ikke selv se, at deres børn er overvægtigeNutidens forældre kan ikke selv se, at deres børn er overvægtige

Mange forældre har ikke selv nogen ide om, at deres børn er overvægtige, viser et nyt studie.

storybild

Mange forældre ser ikke problemer med deres børns overvægt - simpelthen fordi, de ikke kan se overvægten. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

En stor del af nutidens forældre vender det blinde øje til deres børns overvægt. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie publiceret i det amerikanske lægetidsskrift Pediatrics.

- Samfundet som helhed er fanget i en ond cirkel. Forældre tror fejlagtigt, at deres børn er sunde, og så er der mindre sandsynlighed for, at de tager affære. Og så øges sandsynligheden for, at deres børn vil blive endnu mere usunde, siger medforfatter til studiet, Jian Zhiang fra Georgia Southern University, ifølge U.S. News Health.

Hele verden bliver federe: Her er de fedeste lande
Hele verden bliver federe: Her er de fedeste lande

Studiet er baseret på tal fra en landsdækkende undersøgelse af amerikanernes kost og sundhed, der er blevet samlet ind mellem 2005 og 2010. Her blev 3.202 forældre bedt om at vurdere, om deres 6 til 11 år gamle børn var over-, under- eller normalvægtige.

Ved at holde svarene op mod børnenes faktiske BMI, fandt forskerne frem til, at mere end tre ud af fire forældre ser deres overvægtige børn som værende normalvægtige - 83 procent for drenge og 78 procent for piger. Man så også, at antallet af forældre, der korrekt kan spotte deres børns overvægt, er faldet med 24 procent i forhold til en lignende undersøgelse fra 1994.

Manden der vejede et halvt ton er nu død
Manden der vejede et halvt ton er nu død

Samme tendens i Danmark
Og det er ikke bare i USA, det ser sådan ud. Ifølge professor og leder af Rigshospitalets Center for Aktiv Sundhed, Bente Klarlund Pedersen, kan der godt drages paralleller til danske forhold. I takt med at flere og flere bliver overvægtige, ændres vores syn på normale kropsbygninger.

- Forældre, der selv er usunde og overvægtige, har et andet blik på, hvad der er en sund og rigtig vækst for deres børn, end familier med normalvægtige forældre, siger hun til mx.dk.

Brian gennemgår utrolig forvandling: Har tabt sig 175 kg på 18 måneder
Brian gennemgår utrolig forvandling: Har tabt sig 175 kg på 18 måneder

For eksempel ændrer det hurtigt forældrenes syn på, hvordan et ‘normalt’ barn ser ud, hvis deres barn går i en klasse fyldt med overvægtige børn.

- Det er der ingen tvivl om. Hvis man er i en gruppe, hvor mange er overvægtige eller har en usund livsstil, så bliver det normen, forklarer Bente Klarlund Pedersen.

Hos Nordsjællands Hospitals afdeling for overvægtige børn oplever afdelingslæge Birgitte Højgaard Roikjer også tendensen. Mange forældre slet ikke er klar over, at deres børn var overvægtige, da de blev sendt videre til afdelingen.

Fem-årig for fed til at bo hos mor og far
Fem-årig for fed til at bo hos mor og far

- Generelt får jeg det indtryk, når børn bliver henvist hertil, at forældrene bliver meget overraskede, når børnene får udregnet deres BMI og bliver betegnet som overvægtige. De synes som regel ikke, det er så slemt, og at det bare er hvalpefedt, siger hun.

Holdningsændring er nødvendig
Bente Klarlund Pedersen mener, at der skal en holdningsændring til i samfundet, hvis tendensen skal vendes.

- Vores samfund er sådan indrettet, at det er meget nemt at få fat i mad, og det er meget nemt ikke at bevæge sig. Der er brugt for, at man inddrager forældrene, men også at man arbejder med strukturer i samfundet og gør det nemmere at spise sundt og bevæge sig, forklarer hun og tilføjer:

- Man kan ikke bare sende børnene på julemærkehjem, som man gjorde i gamle dage.

Forskning: Du kan ikke være sund og overvægtig
Forskning: Du kan ikke være sund og overvægtig

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx