Af Christian Hansen - 02/10-17 19:01

Københavns Lufthavn varsler kæmpe køer: Snart kan det tage en time ekstraKøbenhavns Lufthavn varsler kæmpe køer: Snart kan det tage en time ekstra

Øget paskontrol i Københavns Lufthavn betyder fra lørdag, at det sandsynligvis kommer til at tage længere tid at checke ind, hvis man rejser uden for EU.

storybild

Fra på lørdag risikerer der er komme lange køer i Københavns Lufthavn (Foto: Claus Bech/Scanpix 2012) (Billede: Claus Bech)

Kom i god tid og hav passet klar.

Lørdag den 7. oktober træder der en skærpet grænsekontrol i kraft i Københavns Lufthavn. Det medfører, at alle, der rejser ind og ud af Schengen-området, nu skal have scannet deres pas. Og det kan give gevaldige køer ved paskontrollen, varsler Københavns Lufthavn og Rigspolitiet.

Den skærpede kontrol, der skyldes, at Danmark har tilsluttet sig nye EU-regler, betyder i praksis, at alle, som rejser ind i eller ud af Schengen-området, nu bliver kontrolleret i politiets databaser og relevante EU-databaser. Det kommer eksempelvis til at gå ud over populære rejser til feriemål som USA, Storbritannien og Thailand.

Rigspolitiet oplyser i en pressemeddelelse, at Københavns Lufthavn frem mod den 7. oktober 2017 arbejder på at gøre klar til den øgede kontrol.

»Vi gør alt, hvad vi kan, for at sikre den bedst mulige rejse for vores passagerer, og vi har et tæt samarbejde med politiet om at blive klar til den skærpede kontrol. Vi har etableret ekstra pasbokse og ansat yderligere servicepersonale til at hjælpe de rejsende, men der er risiko for, at den skærpede kontrol vil medføre køer i perioder. Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe vores passagerer igennem så godt, som muligt,« siger Henrik Peter Jørgensen, der er kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavn.

Han oplyser til Politiken, at der sagtens kan blive tale om en times ventetid.

Han opfordrer de rejsende til at forberede sig hjemmefra:

»Hvis man skal ud og rejse, er det en god idé at finde ud af, om man skal krydse Schengen-grænsen eller ej. Skal man over Schengen-grænsen, er det en god idé at komme i god tid til lufthavnen og have passet klar inden, man kommer frem til paskontrollen,« siger Henrik Peter Jørgensen.

EU-lande:TysklandFrankrigBelgienLuxembourgFinlandSlovakietItalienSverigeTjekkietSpanienEstlandUngarnPortugalLetlandMaltaØstrigLitauenNederlandeneDanmarkPolenGrækenlandSlovenienIkke EU-lande:NorgeIslandSchweizLiechtenstein

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx