27/10-17 10:43; Opdateret: 27/10-17 12:26

DF: Regning for sygehusbesøg skal sendes til syge udlændingeDF: Regning for sygehusbesøg skal sendes til syge udlændinge

Det koster sygehuse og skatteydere dyrt, at udlændinge ikke betaler behandling. Regningen må sendes, mener DF.

storybild

Regeringen og Dansk Folkeparti kom til enighed om at igangsætte en undersøgelse, der skal se på, hvordan regionerne opkræver sygehusregninger fra udlændinge. Det fortæller DF's finansordfører, René Christensen. Scanpix/Mathias Bojesen/arkiv

København. Dansk Folkeparti sætter sig ved forhandlingsbordet med regeringen fredag formiddag for at diskutere, hvordan puslespillet skal gå op på sundheds- og ældreområdet for finansloven for næste år.

På partiets dagsorden står ønsket om at sende en regning til de turister og udlændinge, som har gjort brug af det danske sundhedsvæsen - uden at betale for det, siger finansordfører Rene Christensen.

- Noget af det, vi har med, handler om de her mange udlændinge, som bliver behandlet på danske sygehuse. Der ligger næsten en halv milliard. Og det er jo kommet frem, at man faktisk kan sende regningen.

Hvert år får det danske sygehusvæsen millionregninger for behandling af udlændinge, der er på besøg eller er på ophold i landet. Danmark betaler regningen, for pengene kommer ikke retur.

Men det skal der sættes en stopper for.

- Vi har udgifter for en halv milliard kroner, hvor vi faktisk har mulighed for at sende en regning. De penge skal vi selvfølgelig reinvestere i sundhedsvæsnet.

- Vi vil jo sådan set rigtig gerne bruge pengene i Danmark, siger Dansk Folkepartis finansordfører.

Regeringen imødekommer Dansk Folkepartis ønske. For det er vigtigt at få skabt et overblik over, hvordan fremgangsmåden ser ud i hele landet, lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V) efter dagens møde i Finansministeriet.

- Det er relevant at få styr på, hvad der egentlig er praksis i de enkelte regioner. Nogle regioner er gode til at sørge for, at der bliver opkrævet for udlændinge, der får behandling. Andre halter langt bagefter.

- Der skal vi have en klarere og mere ensartet proces, siger finansministeren.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at igangsætte en undersøgelse, der skal se på, hvordan processen ser ud i landets fem regioner.

- Man har allerede kigget lidt på det. Og man kan se, at der er stor diversitet. Det er nogle ærgerlige penge af mangle, når de kunne bruges på noget andet, siger finansordføreren.

Ved forhandlingsbordet blev der ligeledes diskuteret initiativer som flere varme hænder i ældreplejen og frit valg, som handler om, at landets borgere skal have bedre muligheder for selv at vælge mellem velfærdsydelser.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx