Af - 26/01-17 05:00

Læge: - Jeg er ikke skyld i døde patienterLæge: - Jeg er ikke skyld i døde patienter

Lægen Said El-Batran, der har omskåret, vil renses. Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed var han ikke skyldig i to patienters dødsfald. Han overvejer nu sag mod styrelsen.

storybild

(Billede: Privat)

I 15 år har kirurgen Said El-Batran og hans laborantuddanede kone fra klinikker i Odense og Aarhus – men også i udlandet – skåret forhuden af hovedsagligt muslimske drenge, indtil styrelsen for Patientsikkerhed i oktober fratog ham retten til at omskære.

Han overvejer nu sammen med sin advokat en sag mod styrelsen, så hans kone frit kan drive klinik for kosmetiske operationer.

»Den afgørelse, de har lavet, er fuld af løgn og fejl. Jeg vil renses og vil sammen med min advokat overveje hvilke skridt, vi skal tage. Men jeg er personligt klar til at tage sagen helt til europæisk niveau,« siger Said El-Batran.

Han peger på flere fejl både i styrelsens rapporter – eksempelvis var det ikke madrester på et operationsleje, men sukkervand fra et omskåret barn. Han peger på, at der var flere forkerte oplysninger i artikler fra Jydske Vestkysten, der var skyld i, han stoppede som overlæge på Aabenraa Sygehus, og siden i metroxpress, der har kunnet forstås, som om han var skyld i to patienters dødsfald. Det har han ikke været. Styrelsen for Patientsikkerhed har kritiseret ham i to sager, men altså ikke for, at han var skyld i, at patienterne døde. Den ene af patient havde han slet ikke mødt.

»Jeg er ikke skyld i døde patienter. Det har påvirket min familie meget. Jeg har fået kritik for journalfejl og mindre ting, men mit læge- og kirurgiarbejde har ingen kritiseret,« siger han.

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver, at de ikke kan kommentere den konkrete sag, men understreger, ‘Styrelsen for Patientsikkerhed vil selvfølgelig altid være parat til at fremlægge grundlaget for sanktionen i en eventuel retssag.’

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx