Af Ritzau - 16/02-17 21:16

Røvere kastede syre i hovedet på ansat i supermarkedRøvere kastede syre i hovedet på ansat i supermarked

To gerningsmænd brugte formentlig salpetersyre under et røveri mod Kiwi-forretning på Amager.

storybild

En ætsende væske - formentlig salpetersyre - blev torsdag aften brugt som våben ved røveri mod supermarked. (Billede: Free/Colourbox)

En ansat i et Kiwi-supermarked på Amager blev angrebet med syre torsdag aften, da røvere slog til mod forretningen, oplyser Københavns Politi.

Røveriet skete i en forretning på Amagerbrogade omkring klokken 18, da to gerningsmænd dukkede op i butikken.

- De truer personalet med noget kemikalieværk - salpetersyre, som jeg har fået det oplyst - og en af de ansatte får det kastet i hovedet, fortæller central efterforskningsleder Morten Smith fra Københavns Politi.

Politiet ved endnu ikke, om gerningsmændene har haft den kemiske væske med, eller om det er noget, som de har taget i supermarkedet.

- Det er noget af det, som vi arbejder på at finde ud af. Det er naturligvis noget, vi tager meget alvorligt, siger Morten Smith.

Torsdag aften havde politiet endnu ikke overblik over, hvad røverne havde fået med sig forretningen.

- Det er vores opfattelse, at de er stukket afsted med et udbytte, men vi ved ikke, hvad det er endnu, siger Morten Smith.

Den mand, der blev angrebet med syre, er ifølge Morten Smith blevet behandlet på skadestuen. Den centrale efterforskningsleder kender ikke til omfanget af eventuelle skader.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx