Af Sebastian Bjerring Jensen - 26/07-17 08:46; Opdateret: 26/07-17 11:06

John fandt mystisk pakke ved sit hus: Nu forstår jeg godt, at PostNord har udfordringer John fandt mystisk pakke ved sit hus: Nu forstår jeg godt, at PostNord har udfordringer

PostNord er før blevet kritiseret for deres håndtering af pakkeforsendelser, og nu er den gal igen.

storybild

(Billede: John G. Pedersen)

I et opslag på postvæsnets Facebook-side skriver mobileksperten John G. Pedersen, at det da er klart, at PostNord har udfordringer, når de smider posten tre kilometer fra modtageren.

Situationen udspillede sig mandag, da John G. Pedersen tilfældigvis så noget på det græsareal, der ligger op af hans hus i Bullerup tæt på Odense. Da han kom tættere på, konstaterede han, at der var tale om tre pakker, der ikke var til ham.

Nej, det var tre efterladte pakker til to forskellige personer, der boede tre kilometer fra mobileksperten:

»Jeg overvejede at ringe til PostNord, men det er jo ligesom at ringe til TDC - det tager meget lang tid. Heldigvis stod de rigtige modtageres telefonnumre på pakkerne, så jeg kontaktede dem, og de har hentet pakkerne i dag,« fortæller John G. Pedersen til BT.

Tæt på græsarealet er der nogle depotbokse til posten, så John G. Pedersen forestiller sig, at de tre efterladte pakker er blevet tabt. Men det er ikke en plausibel undskyldning:

»De er jo stadig ikke kommet frem,« konstaterer han.

Efter han havde lavet opslaget på PostNords Facebook-side, skrev postvæsnet en besked til ham, hvor de takkede ham for hjælpen og lovede at sende ham en æske chokolade for den gode gerning:

»Nu må vi se. Hvis det går som normalt med PostNord, ender jeg nok med at skulle hente chokoladen i Kerteminde,« siger John G. Pedersen grinende.

PostNord oplyser til BT, at der er tale om en beklagelig fejl, hvor de tre mindre forsendelser er faldet af en postscooter, men at det selvfølgelig ikke må ske. De forklarer desuden, at de er glade for, at John G. Pedersen opdagede forsendelserne og hurtigt hjalp til med, at de kom frem til rette modtager.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bil er kørt i vandet - kvindelig...
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Kvinde voldtaget i by-centrum
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx