Af Katrine Frederikke Wandrup - 20/09-17 09:32

Kunderne hader prisbaskeren: 'Det er simpelthen den værste og mest belastende reklame!'Kunderne hader prisbaskeren: 'Det er simpelthen den værste og mest belastende reklame!'

Hvis du sætter dig ned, tænder for fjernsynet og ser det, der bliver sendt, så er du formentlig stødt på den nye reklame fra Føtex med en gul boksehandske.

storybild

Den lille gule boksehandske, der giver priserne i dagligvarebutikken Føtex 'føtæsk', er svær at undgå, hvis man ser flow-tv bare en gang i mellem.

Hvis du er en af dem, der synes, den er virkelig irriterende, så er der desværre ikke godt nyt. Føtex planlægger nemlig, at reklamen i hvert fald skal løbe året ud, fortæller marketingsdirektør i Føtex, Karin Helene Sommer, i et skriftligt svar til Metroxpress.

Den nyhed er der formentlig mange, der bliver trætte af, særligt hvis man kaster et blik på Føtex' Facebookside.

Her har Anitta Munch Schønwaldt skrevet et opslag: 'Kære Føtex. Det er simpelthen den VÆRSTE og MEST BELASTENDE reklame I nogensinde har lavet, jeg får simpelthen tæsk indvendigt når jeg hører/ser den...'

Opslaget har i skrivende stund fået mere end 2000 reaktioner og 1000 kommentarer, hvor mange er enige i Schønwaldts kritik.

Lisbeth Slumstrup  skriver blandt andet: 'Og diskriminerende over for personer med udtalevanskeligheder er den også!!!!'

Men det har aldrig været meningen, understreger Karin Helene Sommer.

'Prisbaskerens problemer med at udtale bogstavet L skyldes, at han har fået et par slag over næsen i kampen om at føtæske vores priser - og derfor er der ikke luft igennem. Intentionen har på ingen måde været at støde nogen, og vi er selvfølgelig ærgerlige, hvis nogen har fået den opfattelse,' skriver hun.

Selvom kritikken af reklamen er stor, er der også flere, der mener, at folk bør slappe lidt af og slå om på en anden kanal, når der er reklamer, hvis de virkelig er så trætte af den.

Theis Nybo skriver i en humoristisk tone: 'Hanno! Hannoooo! Nu skan du ikke være fnabet! Du skan nige huske på, at han er nidt af en snagsbror - der uddener bønnebank! Og skan det være sådan, så kan du nare snå væk, når den sendes i tv'et...'

Karin Helene Sommer fortæller, at Føtex ikke har mistet kunder efter reklamen, men at de derimod kan mærke en stigende tilgang af kunder, hvilket hun mener hænger sammen med den prissænkning, som boksehandsken er en reklame for.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx