Af Ritzau - 22/06-17 15:05; Opdateret: 22/06-17 21:00

Forulykket lastbil sender morgenpendlere med togbusForulykket lastbil sender morgenpendlere med togbus

Togene begynder tidligst at køre mellem Ringsted og Slagelse klokken 10 fredag, efter uheld med lastbil.

storybild

Togtrafikken blev sat i stå, men en lastbilchauffør slap med skrammer, da han kørte ud over en bro ved Slagelse. (Billede: Scanpix/Claus Bech)

Hvis man skal med toget fredag og forbi strækningen mellem Ringsted og Slagelse, må man tage noget tidligere hjemmefra, end man plejer.

Togtrafikken på strækningen kommer nemlig tidligst i gang klokken 10, efter at en lastbil torsdag eftermiddag kørte ud over en bro ved Slagelse. Passagererne må derfor rejse i togbusser mellem de to stationer.

Det oplyser Banedanmark torsdag aften.

Efter midnat kan man følge situationen på resjeplanen.dk. Indtil da kan man orientere sig på DSB's hjemmeside.

Lastbilen kørte galt på Vestmotorvejen syd for afkørsel 38 Slagelse Øst.

Uheldet skete på et sted, hvor der er vejarbejde, og den vestgående trafik bliver ført over i det østgående spor.

Af ukendte årsager kørte den 27-årige lastbilchauffør tværs over vejen og det afspærrede område.

- På vejen rammer han ganske let en varebil, hvorefter han kører ind i en container, som bliver skubbet 50 meter, før den ryger ud over broen, fortæller vagtchef Stefan Jensen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Føreren af varebilen kom ikke noget til, og lastbilchaufføren slap med knubs.

- Han blev kørt til rutinetjek på sygehuset, men er allerede udskrevet igen, siger vagtchefen.

Chaufføren er tidligt torsdag aften ikke blevet afhørt, så det vides ikke, hvad der gik galt.

Imidlertid må togpassagererne i hvert faldt indtil fredag formiddag væbne sig med tålmodighed.

Lyntogene mellem Odense og København er aflyst, og fra vest kører de kun til Odense.

Mellem Slagelse og Ringsted er der indsat togbusser, der kører hver halve time med stop i Sorø i begge retninger, skriver DSB på sin hjemmeside.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx