Af - 20/01-14 07:30

I dag ringer et vækkeur 800 mio. kilometer vækI dag ringer et vækkeur 800 mio. kilometer væk

En rumsonde med dansk islæt væk bliver vækket i dag - millioner af kilometer væk fra Jorden.

Bildstrecke im Grossformat »

Mere end 800 millioner kilometer væk fra Jorden ringer der i dag klokken 11 et lille ‘vækkeur’. Det skal vække rumsonden Rosetta, der i 2004 blev sendt afsted fra Jorden og her 10 år senere gør klar til at nå sit mål.

I sidste ende skal Rosetta fragte landingsfartøjet Philae frem til kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, hvor fartøjet vil hæfte sig fast med harpuner og sende data hjem til Jorden om, hvad kometen består af, og hvordan den reagerer, når den nærmer sig solen og bliver varmet op.

Affyret: Rumfartøj fra Nasa er på vej mod Mars
Affyret: Rumfartøj fra Nasa er på vej mod Mars


Dansk bidrag

Strømforsyningen ombord på Rosetta er udviklet af Terma A/S fra Lystrup lidt uden for Aarhus, og her glæder man sig til at rumsonden vækkes til live efter 2,5 års planlagt dvaletilstand.

- I 2,5 år har man ikke haft kontakt til fartøjet, så jeg glæder mig til at få bekræftet, at alt fungerer, som det skal og missionen for alvor kan starte, siger senioringeniør Hans Jensen,som var med til at udvikle Rosettas avancerede strømforsyning fra 1997 til 2001.

Dvaletilstanden skyldes, at fartøjet nåede så langt ud i det ydre rum, at mængden af sollys til solpanelerne, og dermed den elektriske strøm, ikke længere var tilstrækkelig til at holde hele fartøjet i gang. Derfor blev blandt andet radiokommunikationen med jorden nedprioriteret. Den danske strømforsyning er essentiel, da det er den, der holder liv i rumsonden.

- Det er ligesom en sokkelsten, hvis den ikke er holdbar og stabil, så går resten ikke. Heldigvis sker sådan nogle missioner med meget lav risiko, så alt bør fungere, siger Hans Jensen.

Indien sender raket til Mars
Indien sender raket til Mars

Den sjove del
Man forventer at høre fra rumsonden i tidsrummet 18-30-19.30 dansk tid.

- Det er den del af arbejdet, der er sjovt og spændende, når man ser, at det hele fungerer, som det skal. Så for mig er det en stor interesse at følge med i, hvad der sker derude, siger Hans Jensen.

Der går nogle måneder, inden Rosetta når frem til kometen, og først til november forventer man, at landingsfartøjet Philae lander på kometen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx