06/07-17 14:24; Opdateret: 06/07-17 14:59

Mand voldtog og slog plejedatter i flere årMand voldtog og slog plejedatter i flere år

Kolding. En nu 50-årig mand blev onsdag idømt fængsel i fem år, efter at han af Vestre Landsret er blevet kendt skyldig i at have forgrebet sig på en ung kvinde.

storybild

Forbrydelserne stod på i årene fra 2011 til 2014 i Skanderborg, Vejle og Give.

I byretten fik Osee Kazadi-Mwimbi Kisule syv års fængsel.

Den forurettede kvinde kom fra DRCongo i september 2001 som et forældreløst barn. Den dømtes hustru blev værge for pigen og hendes søster.

Begge piger flyttede ind på tiltaltes bopæl i Skanderborg, og herefter begyndte uhyrlighederne.

Manden var også tiltalt for at have voldtaget den anden pige, storesøsteren. Det blev han dømt for i byretten, men det forhold blev han frikendt for onsdag i landsretten.

Osee Kazadi-Mwimbi Kisule blev dømt for at "talrige" gange at have fastholdt den forurettede, holdt hende for munden og på halsen. Han tog også kvælertag på hende, hvorefter han voldtog hende vaginalt og oralt.

Men sagen handler ikke kun om fysiske overgreb. Manden truede også pigen med, at hun ville blive sendt tilbage til DRCongo, hvis hun modsatte sig eller fortalte om overgrebene.

Manden har nægtet sig skyldig gennem hele sagen.

Han har hævdet, at sagen bunder i det "pure opspind", oplyser hans forsvarer, advokat Morten W. Kamp.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx