Af - 18/03-14 13:58; Opdateret: 18/03-14 14:37

EFTERLYSNING: Her er de to undslupne fangerEFTERLYSNING: Her er de to undslupne fanger

Det lykkedes tre mænd at bryde gennem en mur i Arresthuset i Tønder og de stak af til fods. Den ene er fanget, men de to sidste efterlyses nu

Tre mænd flygtede i går mandag klokken 20.37 fra arresten i Tønder.

Det var lykkedes de tre at bryde gennem en mur, og de stak af til fods.

Det lykkedes en fængselsbetjent at løbe den ene ind, mens de to andre stak af i hver deres bil. Den ene formentlig i en mørk Ford Escort, der kørte fra stedet ad Kongevej og videre i ukendt retning det skriver politiet i en pressemeddelelse og på Twitter.

Den anden fange truede sig ifølge politiet til en sølvfarvet Toyota Yaris årgang 2012 med registreringsnr. JF 35 720.

Bilen havde på bagsmækken en mærkat med nummeret 44 påklæbet. Den bil er fundet i et industrikvarter i Vejle.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser de to fanger. Det drejer sig om:

Hameed Qatra, som kommer fra Vejle-området. Han beskrives som

· 26 år,

· 176 cm. høj og almindelig af bygning

· Sort kort hår

Alaa Sakatni, som kommer fra Sønderborg-området. Han beskrives som

· 18 år

· 170 cm. høj

· Sort kort hår

De to har i forbindelse med flugten optrådt aggressivt. Hvis man derfor ser de to eftersøgte, skal man ikke selv forsøge at tilbageholde dem, men kontakte politiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx