Af - 07/12-16 22:00

Konservativ politiker dømt: Lod indsat rocker se sin kone fødeKonservativ politiker dømt: Lod indsat rocker se sin kone føde

Den 50-årige politiassistent og konservativ byrådspolitiker, Linda Sommer, har i dag fået 20 dages betinget fængsel i landsretten for at ophæve besøgsforbud for Bandidos-rocker.

storybild

(Billede: Konservative)

Den 50-årige konservative folketingskandidat og lokalpolitiker Linda Sommer er i dag blevet dømt 20 dages betinget fængsel ved Østre Landsret.

Dommen får hun for misbrug af sin stilling som politiassistent ved flere gange at have ophævet besøgs- og brevforbudet for en fængslet Bandidos-rocker. Også efter at hun af en overordnet havde fået besked på, at det måtte hun ikke. På den måde vanskeliggjorde hun ifølge dommen politiets efterforskning.

Blandt andet lod Linda Sommer det fængslede Bandidos medlem i Maribo-arrest overvære sin kones fødsel via Facetime.

- Jeg må tage straffen til efterretning. Har alligevel besluttet, at jeg ikke skal tilbage til politiet og arbejde. Det eneste jeg ville få ud af at anke er, at man vil se på straffens længde - dommen kan jeg ikke gøre noget ved, forklarer Linda Sommer til metroxpress.

Hun har allerede valgt at forlade politiet efter 27 års ansættelse, så der kan ikke indledes en afskedigelsessag, som der normalt indledes, når politifolk får en dom ved retten.

Til gengæld er sagen endt hos Valgbarhedsnævnet, fordi hun er byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Lolland Kommune, og hun er opstillet for partiet til Folketinget.

- Det er korrekt, at jeg stadig er folketingskandidat. Jeg vil selvfølgelig respektere, hvad Valgbarhedsnævnet når frem til. Det er ude af mine hænder, siger hun.

Det sker typisk en gang om året, at en politiker af Valgbarhedsnævnet under Indenrigsministeriet erklæres uegnet til at sidde i byråd, regioner eller Folketinget. Blandt andet er politikere tidligere erklæret uegnede efter alvorlige spiritusdomme og voldssager.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Babylykke: Dansk minister er blevet far
bt.dk
Populær tv-vært beskyldt for...
bt.dk
Ny type lufthavnskontrol: 18...
bt.dk
Janni om tv-program: Konflikterne er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx