Af - 19/04-17 15:36

17-årige Jonas blev fundet død: Få timer efter blev han hånet på nettet17-årige Jonas blev fundet død: Få timer efter blev han hånet på nettet

"Jeg er sikker på, at han ikke har ment noget ondt med det, for han er bare sådan en god dreng," siger moren til en af medlemmerne af Offensimentum.

storybild

På kort tid tiltrak de hånende opslag både mange likes og kommentarer.

Der gik ikke mange timer før liget af 17-årige Jonas Schmidt blev fundet i vandet ved Frederiksværk Havn, inden der lå ualmindelige grove opslag på Facebook om den afdøde unge mand.

Det skriver TV 2 Lorry.

I den lukkede og hemmelige Facebook-gruppe Offensimentum - som flere gange er blevet beskrevet i medierne, fordi der foregår grov mobning og deling af nøgenbilleder - har flere personer skrevet ufølsomme beskeder om Jonas Schmidt.

Flere af opslagene stammer fra mindreårige, der endnu ikke er er fyldt 18 år, og TV 2 Lorry har onsdag været i kontakt med forældrene til nogle af de unge, som har stået for de grove opslag.

Metroxpress har ligesom TV2 Lorry fået indblik i debatten på Offensimentum, men har valgt at sløre navne og billeder.

Smidt ud af sin skole og politianmeldt for prank: - Det er unfair
Smidt ud af sin skole og politianmeldt for prank: - Det er unfair

Her ses redningskøretøjer, der stod nær vandet i Frederiksværk tirsdag. Foto: Allan Andersen/Scanpix 2017

En 16-årig dreng har blandt andet lagt et billede op af Jonas Schmidt i en collage med tre modelbilleder ledsaget af teksten ”Don’t worry girls, there are plenty of fish in the ocean” (Bare rolig, piger, der er masser af fisk i havet, red.).¨

Skærmbillede fra Offensimentumgruppen fra tirsdag aften.

Den 16-årige drengs mor fortæller overfor TV 2 Lorry, at familien er forfærdelige kede af det. Hun fik tirsdag aften en henvendelse fra en fremmed kvinde, som gjorde hende opmærksom på, hvad hendes søn havde delt.

- Min søn er meget flov, og det er jeg også. Da han kom hjem i går aftes, snakkede vi om det, og han slettede straks opslaget, og vi skrev begge en undskyldning til kvinden, som henvendte sig, siger hun med en stemme i telefonen, der lyder som om, at den kan knække over hvert øjeblik.

- Det er forfærdeligt med drengen, der i går blev fundet død. Faktisk har vi været i samme situation for fire år siden, da min søns farmor forsvandt. Vi var helt ude af os selv, og hun blev fundet død efter nogle dage. Det var en frygtelig oplevelse, og selv om min søn kun var 12 år dengang, var han så opfyldt af stress, Han ville aldrig gøre sådan noget, hvis han på nogen måde havde tænkt over den sammenhæng, det indgik i, siger hun.

Moren har bedt sin søn tænke sig bedre om fremover, når han kommenterer og skriver ting på de sociale medier.

- Jeg har sagt til ham, at jeg ikke synes, han bør kommentere på ting, hvor han ikke kender folk personligt. Nu håber vi, at der er lagt låg på det, og jeg er sikker på, at han ikke har ment noget ondt med det, for han er bare sådan en god dreng. Det kommer i hvert fald ikke til at ske igen, siger moren til TV 2 Lorry.

I et andet opslag har en anden ung mand lagt Jonas Schmidts ansigt ind i stedet for tegnefilms-fisken Nemo. Her er Nemo streget ud, så der i stedet står ”Find Jonas”. Den 19-årige bor ikke sammen med sin mor.

- Jeg kan ikke se hvad han laver på lukkede grupper på Facebook, men det du fortæller mig, synes jeg lyder meget usmageligt. Jeg har ikke så meget kontakt til min dreng, og kan heller ikke stå til ansvar, hvad han gør, når nu han er myndig, men vi skriver lidt sammen og jeg har tænkt mig at sige noget til ham næste gang.

De to ovenstående eksempler er kun få ud af flere lignende opslag inde på Offensimentum, hvor Jonas Schmidt angiveligt også var en del af den hemmelige Facebookgruppe.

LÆS OGSÅ: Kontroversiel hjemmeside bedømte unge kvinders udseende: Nu er den lukket ned

LÆS OGSÅ: Unge aktivister: Deler du hævnporno, så siger vi det til din mor

LÆS OGSÅ: Emilie Meng igen offer for grove jokes i lukket Facebook-gruppe

LÆS OGSÅ: Elever ville tage hævn: Bad berygtet Facebook-gruppe om at 'flække' efterskole

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx