27/03-18 12:45; Opdateret: 27/03-18 15:45

Vidne om Peter Madsen: 'Han drømte om at begå den perfekte forbrydelse'Vidne om Peter Madsen: 'Han drømte om at begå den perfekte forbrydelse'

Den drabstiltalte ubådskaptajn interesserede sig angiveligt for, hvordan man kunne skaffe lig af vejen.

storybild

Retssagen mod Peter Madsen kører i disse dage. (Billede: Ida Marie Odgaard)

København. En navigatør og skipper på ubåden "UC3 Nautilus" fortæller tirsdag i Københavns Byret, at Peter Madsen engang indviede ham i en fantasi om at blive kriminel.

- Han drømte om at begå den perfekte forbrydelse med politi til vands, til lands og i luften. Jeg vidste ikke, hvilken forbrydelse det skulle være. Jeg skubbede det fra mig, siger vidnet.

Da forsvarer Betina Hald Engmark spørger ind til episoden, kommer han det lidt nærmere.

- Jeg syntes, det var lidt ubehageligt, så jeg skubbede det fra mig. Men jeg tænkte, at det måske var et eller andet penge- eller smykkekup.

Tilsyneladende havde de to mænd en tæt relation. Vidnet fortæller blandt andet, at Madsen havde talt om, at når de begge blev gamle, så skulle de lade sig begrave sammen på ubåden.

- Det var en meget smuk tanke, syntes jeg. Indtil jeg kom i tanker om, at Peter jo var en del yngre end mig, og så syntes jeg nok, at det var lidt dumt.

Det er ikke kun den ældre herre, der har drøftet mulige forbrydelser med den nu drabstiltalte Madsen.

I tirsdagens retsmøde fortæller to mandlige raketentusiaster, at Madsen tidligere har talt om bortskaffelse af lig.

En af dem husker, at ubådskaptajnen blandt andet var meget interesseret i en såkaldt "trafikseparation" i Køge Bugt.

- Det er områder, man etablerer i stærkt befærdede farvande, hvor skibe skal følge en fastlagt rute. Peter Madsen sagde, at det var et godt område at "gemme noget", husker en af mændene.

Det var netop i Køge Bugt, at Peter Madsen 11. august i fjor skilte sig af med liget af den svenske journalist Kim Wall.

Madsen er tiltalt for at have planlagt og udført drabet på Wall. Den tiltalte nægter sig skyldig i drab og hævder, at journalisten døde i en ulykke.

Dog erkender han, at han efter hendes død parterede liget og smed det i havet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Axelsen efter stærkt EM-comeback:...
bt.dk
Kvinde reddede to-årig dreng væk fra...
bt.dk
14-årig dreng død efter ulykke
bt.dk
16-årig dreng i kunstig koma efter...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx