15/02-14 12:39

Netto og Fakta hærges af røvereNetto og Fakta hærges af røvere

Netto og Fakta har i 2013 været udsat for rigtig mange røverier.

storybild

(Billede: Polfoto)

Discountbutikkerne Fakta og Netto måtte i 2013 lægge ryg til en markant stigning i antallet af væbnede røverier mod deres forretninger. Det viser tal, som Søndagsavisen har fået udleveret af Coop og Dansk Supermarked.

Fakta-kunde overmander ung røver
Fakta-kunde overmander ung røver

Faktakæden kunne registrere en stigning på 35 procent fra 29 røverier i 2012 til 39 i 2013, mens Nettokæden kunne registrere en stigning på hele 55 procent fra 40 røverier i 2012 til 62 i 2013.

- Vi er meget opmærksomme på den her udvikling og følger den tæt. Mange af røverierne sker tidligt om morgenen eller sent om aftenen, og efter at Fakta og Netto har udvidet deres åbningstider, er røverne gået specifikt efter dem, siger Ove Larsen, der er vicepolitikomissær og chefefterforsker ved Station City, Københavns Politi, til Søndagsavisen.

En anden faktor, der har fået flere røvere til at indstille sigtekornet på Netto og Fakta, er, at stadig flere banker, posthuse og tankstationer er blevet kontantfri.

Unge drenge med springkniv røver supermarked
Unge drenge med springkniv røver supermarked

Det har presset røverne over i butikker med kontanter, og derfor har politiet opfordret Fakta og Netto til i stigende grad at søge mod lignende løsninger.

Et råd, som Fakta har forsøgt at implementere med safepaysystemet, hvor hverken kunder eller ansatte har adgang til kontanter – uden den store effekt.

24-årig: Ikke engang i Netto kan man få job
24-årig: Ikke engang i Netto kan man få job

- Når de ikke kan få penge, går røverne efter sprut og cigaretter i stedet. Det her område er desværre i stærk vækst hos os, så vi bruger mange ressourcer på sikkerhed og vagtfirmaer, der kan skabe noget tryghed og have en afskrækkende effekt, siger Ulrik Mester, Risk Manager i Coop.

Til kamp mod skraldere: Netto-ansat med klorin-dunk
Til kamp mod skraldere: Netto-ansat med klorin-dunk

Også Netto opruster markant.

- De fleste røverier sker i meget specifikke tidsrum og begås af desperate, ofte unge, røvere. Vi forsøger hele tiden at analysere situationen og finde ud af, hvordan vi bedst dæmmer op for det her, siger Jesper Nielsen, sikkerhedskonsulent i Netto.

På landsplan steg antallet af væbnede røverier mod butikker i 2013 for første gang i fem år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Kilde: Søndagsavisen
 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx