03/11-17 06:36

Weekenden bliver en skyet omgang med pletvis sol og regnWeekenden bliver en skyet omgang med pletvis sol og regn

Der venter danskerne en klassisk efterårsweekend med overskyet himmel og temperaturer på 10-12 grader.

storybild

Weekenden bliver præget af overskyet vejr med en lille smule sol og regn. Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv

København. Den kommende weekend bliver præget af en hel del skyer, mens solen kun i små perioder kigger frem forskellige steder i landet.

Sådan lyder vurderingen tidligt fredag morgen fra Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- I den østlige del af landet vil man fredag kunne få solen at se i perioder i formiddagstimerne. Men generelt for hele landet bliver det en skyet dag, og sidst på dagen får man også lidt regn i det jyske, siger hun.

- Der kommer heller ikke synderligt meget vind. Det bliver en svag til jævn vind fra vest og sydvest, tilføjer Anja Bodholdt.

Dagtemperaturen vil hele weekenden ligge på mellem 10 og 12 grader.

Både den vestlige og østlige del bliver ramt af sol og regn - dog på forskellige dage, forklarer Anja Bodholdt.

- Lørdagen vil starte med skyer og regn i den vestlige del af landet, mens det mod øst bliver tørt med lidt sol.

- Det bliver byttet rundt om søndagen, hvor man mod vest vil få solen at se, og hvor man mod øst vil få lidt regn, siger hun.

Temperaturen kommer ikke til at falde synderligt i nattetimerne, hvor danskerne dermed slipper for nattefrost.

- De første nætter bliver omkring 7-10 grader, og natten til mandag bliver det lidt koldere. Omkring 3-8 grader, siger Anja Bodholdt.

- Men de første par nætter bliver altså ganske lune. Der er ikke stor forskel på temperaturen i dagtimerne og nattetimerne, siger hun.

Netop overståede oktober bød ikke på mange solskinstimer.

Faktisk var der så få, at måneden på et tidspunkt så ud til at ville blive den solfattigste i 16 år, skriver DMI på sin hjemmeside.

To fine dage til sidst gjorde dog, at oktober endte med at være ganske solrig.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx