25/09-13 13:21; Opdateret: 25/09-13 13:36

Dreng om pædagoger: De gennemtævede migDreng om pædagoger: De gennemtævede mig

Ifølge en tidligere anbragt ung på institutionen Solhaven blev han overfaldet og gennemtæsket af to ansatte.

storybild

Der er tilsyneladende foregået uhyrlige overgreb mod de unge, der har været anbragt på institutionen Solhaven ved Farsø. I dag har en 16-årig forklaret i retten i Aalborg, hvordan ingen sørgede for lægehjælp, efter han var blevet gennembanket af to socialpædagoger på opholdsstedet. (Billede: Polfoto/René Schütze)

Trods gennembankning foretaget af to af de ansatte på det socialpædagogiske opholdssted Solhaven måtte den 16-årige JFF, der var anbragt på stedet, hverken komme på sygehuset eller få lov at anmelde episoden til politiet.

Sådan lyder hans forklaring i Retten i Aalborg.

LÆS OGSÅ: 75 voldssager i Solhaven: Torturlignende tilstande

Her står 12 tidligere ansatte inklusive forstanderen for Solhaven tiltalt for 75 tilfælde af vold, trusler og mishandling - oftest i form af spark, slag og kvælertag på i alt 21 anbragte børn og unge på Solhaven i Farsø i Nordjylland.

- Jeg mistede bevidstheden to gange undervejs.

- Bagefter har jeg flækket begge øjenbryn, overbenet på næsen, læben. Jeg har en stor rød plamage på hovedet og svært ved at trække vejret, siger JFF om en af situationerne fra anklageskriftet, hvor to mandlige ansatte efter hans udsagn angreb ham på hans værelse.

Forinden havde de to ansatte uden hans tilstedeværelse ransaget hans værelse på en mistanke om, at han havde hash liggende.

LÆS OGSÅ: Politiet: Så voldelige var personalet på institution

I vrede over at finde sit værelse gennemrodet og ting ødelagt, ringede JFF og truede de to medarbejdere med, at de var færdige, når han så dem igen.

De to medarbejder vendte imidlertid straks tilbage, og her løber historien i to vidt forskellige retninger.

For ifølge JFF så røg døren til hans værelse op, mens han var ved at rydde op og den ene af medarbejderne hamrede hans hoved ind i et skab, hvorved han går ud som et lys.

- Det næste, jeg ser, er, at jeg ligger nede på gulvet, mens den ene af dem slå mig i ansigtet med knyttet hånd, og der bliver jeg bevidstløs igen, siger JFF i retten.

Bagefter husker han, at der bliver råbt, at han aldrig skal true nogen igen.

Bagefter bliver hans blodig trøje fjernet og pædagogerne skyller ham i badet.

Men ifølge de to ansatte var det JFF, der var helt oppe at køre, da de kommer for at snakke med ham.

- Jeg har aldrig set set en knejt så vild i blikket før. Jeg er ikke i tvivl, om at han var påvirket. Han slår ud efter os, og så må vi lægge ham ned og holde ham fast begge to, til han er faldet til ro, siger den ene tiltalte medarbejder.

Ifølge JFF forlangte han bagefter at komme på sygehuset, og han ville også anmelde episoden til politiet.

Men forstander Søren Virenfeldt forhindrede ham i det og truede ham med, at hvis han gjorde det, så ville de finde noget på ham og give til politiet.

Da han var anbragt på Solhaven med en dom, var han bange for at komme i fængsel og opgav at gå videre.

Sagen kører over 40 retsdage og med dom til marts.

/ritzau


Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Historisk kro brændt ned til grunden
bt.dk
Kendt tv-ekspert boede på krisecenter...
bt.dk
Annette Heick: Er din kone blevet mand?
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx