Af Jeppe Pedersen - 11/01-18 18:41; Opdateret: 11/01-18 22:13

11-årige Niclas var forsvundet - nu er han fundet11-årige Niclas var forsvundet - nu er han fundet

Han er heldigvis i god behold.

storybild

Midt og Vestjyllands Politi efterlyser en 11-årig dreng ved navn Niclas. (Billede: Ida Marie Odgaard)

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyste en 11-årig dreng ved navn Niclas Jensen fra Viborg torsdag aften.

Det skrev politiet i en pressemeddelelse.

Omkring klokken 22 blev Niclas Jensen dog fundet igen i god behold.

Kort efter klokken 21 oplyste politiet, at drengens skoletaske og cykel var blevet fundet.

Både cyklen og skoletasken blev fundet tæt på Hald Ege Skole, som Niclas Jensen kørte afsted mod torsdag morgen fra sin bopæl hos en plejefamilie i Birgittelyst.

Han dukkede dog aldrig op i skolen, og hans klassekammerater, som han skulle have mødtes med inden, troede han blot var syg.

»Da vi undersøgte skolen, stødte vi på et vidne, der havde set Niclas køre rundt ved skolen. Vidnet spurtge Niclas, om det var ham, men det svarede Niclas ikke på. Niclas Jensen ved altså godt, at politiet leder efter ham, og derfor forventer vi, at han snart dukker op,« sagde Jens Claumarch fra politikredsen torsdag aften.

»En 11-årig dreng kan dog have svært ved at oveskue, at politiet leder efter ham, så han er nok bange,« lød det fra vagtchefen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx