Af Kasper Friis - 11/06-17 15:53

DEBAT: Tre måneders sommerferie er tyveri af unges tidDEBAT: Tre måneders sommerferie er tyveri af unges tid

Tusindvis af unge studerende sover i disse dage længe, spiller PlayStation og drikker fadøl.

storybild

Kasper Friis

Sådan har det været i et par uger, og sådan vil det være i måneder fremover. Det skyldes den fantastiske opfindelse ved navn læseferie, som på mange måder er et retvisende billede på den danske, socialdemokratiske, overbeskyttende samfundsmodel.

Vi skulle jo nødig stresse de unge for meget, de stakler. Vi må hellere give dem knap tre måneders ferie – udover alle de andre ferie- og helligdage fordelt på resten af skoleåret.

En hel generation vænnes til, at det er normal procedure at have fire måneders ferie årligt.

Jeg er selv endt i bunken med de ferieafholdende unge på trods af, at ferie er noget af det sidste, vi mangler.

Universitet begik dum fejl: Nu må Natasia droppe drømmelejligheden
Universitet begik dum fejl: Nu må Natasia droppe drømmelejligheden

Vi mangler fart, tempo og begejstring, så vi kan komme ud og studere videre på drømmestudiet, starte en succesfuld forretning eller hoppe direkte ud i lønmodtagerens hverdagsagtige dagligdag. Det er bedre for den generation, som skal finansiere samfundet i fremtiden.

Blot et springbræt

Ved blot at skrue en smule på den excessive ferietid kan vi tilbyde vores unge at tage en treårig gymnasial uddannelse på to år. Og det er bedre for den enkelte unge studerende, som har tusinder af drømme, mål og tanker om fremtiden.

Men Gud nej, uha. Så har min lille skattepus jo slet ikke tid til at være ung og hygge sig med vennerne.

Det er vigtigt at forstå, at for langt de fleste er den gymnasiale uddannelse blot et springbræt videre – i sig selv har den ikke den store værdi. Men den åbner mange muligheder: Videregående uddannelse, job mv. En gymnasial uddannelse er en overgangsfase, et bump på vejen. Den skal gennemføres med stil, bevares, men det er blot et redskab, et værktøj til at opnå mål og realisere drømme.

Lærer hjælper elever med at snyde: - Jeg gør det kun for pengenes skyld
Lærer hjælper elever med at snyde: - Jeg gør det kun for pengenes skyld

Ordet læseferie er værd at spekulere over. Jeg føler mig sikker på, at fortalerne for læseferie ville få sig et gevaldigt chok, hvis de så, hvor lidt vægt der placeres på første del af ordet, og hvor meget vægt, der placeres på sidste del. Mindre læse, mere ferie. Meget, meget mere ferie.

Jeg tror næppe, at man finder en studerende, der bruger mere end 24 timer på at læse op til sine prøver – fordi det slet, slet ikke er nødvendigt, heller ikke, hvis man er 12-tals-stræber.

Alligevel strækker ferien sig altså fra midten af maj til midten af august. Det er på mange måder tyveri ved højlys dag. Tyveri af de unges tid, tyveri af de unges muligheder og tyveri af de unges fremdrift, fremtid og drømme.

Kasper Friis er 17 år, iværksætter og handelsgymnasiestuderende, indehaver af Jobtilunge.dk.

LÆS OGSÅ: Skal du til eksamen? Disse fem ting må du ALDRIG gøre

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx