Af Simon Boas - 11/01-18 18:00

Danmarks yngste borgmester med opsigtsvækkende forslag: Én kollega er IKKE tilfreds Danmarks yngste borgmester med opsigtsvækkende forslag: Én kollega er IKKE tilfreds

Han mener endda, det er en 'helt forkert' beslutning.

storybild

Christina Krzyrosiak Hansen. Arkiv. (Billede: Mads Claus Rasmussen)

24-årige Christina Krzyrosiak Hansen (S) skabte Danmarkshistorie, da hun 1. januar tiltrådte som borgmester i Holbæk Kommune og dermed blev den yngste borgmester nogensinde. Nu står hun i spidsen for et forslag om at stryge lønstigning til byrådsmedlemmerne i kommunen.

'Vi dropper vederlagstigningerne.'

Sådan lød det i et opslag som Holbæks Borgmester Christina Krzyrosiak Hansen delte på sin Facebook-væg onsdag. Og selv om der kun er tale om et forslag, så er der noget, der tyder på, at de omdiskuterede lønstigninger til byrådsmedlemmerne bliver droppet.

I hvert fald blev flertalsgruppen i kommunen, der ifølge SN.dk tilsammen har 19 mandater, med Christina Krzyrosiak Hansen i spidsen enige om, at man vælger at droppe den ellers planlagte og budgetterede lønstigning til byrådets medlemmer på et ekstraordinært byrådsmøde onsdag.

I Facebook-opslaget skriver Christina Krzyrosiak Hansen videre, at man har vagt at foreslået at droppe lønstigningerne, 'fordi beslutningen om at hæve vederlagene blev truffet ud fra den forudsætning, at pengene til stigningen ville komme fra staten og ikke fra kommunens egen kasse. Nu viser det sig, at det ikke er rigtigt, og at vi har mulighed for i stedet at bruge pengene på velfærd.'

Hun tilføjer, at det samlet set betyder, at man frigiver to millioner kroner i forhold til budgettet, og som nu i stedet kan bruges på velfærd.

De Konservatives Michael Suhr (C) mener imidlertid, at det er en helt forkert beslutning, hvis man ender med at droppe lønstigningerne.

»Det handler ikke om mig som person, men om det byrådsmedlem, der kommer ind og skal bruge hele sin fritid, sit liv og tage fri fra arbejde for at passe sit arbejde på kommunen, og så bliver man kun kompenseret med 12-14.000 kroner,« siger han til BT.

Beløbet, der er tale om, afhænger af antallet af udvalg, som man er medlem af, men ifølge Michael Suhr ligger det i omegnen af 14.000 kroner om måneden, hvis man er med i to udvalg.

»Så vi skal selvfølgelig også lønreguleres, når man bruger mellem 20 og 25 timer om ugen og gør en kæmpe indsats. Vi bliver råbt efter af og hakket på af pressen, og vi arbejder aften og weekend for mellem 100 og 150 kroner i timen,« siger han og tilføjer:

»Så jeg beder egentlig bare om en anstændig behandling af byrådsmedlemmerne.«

Forslaget skal ifølge SN.dk gennem andenbehandling 17. januar.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Zorniger føler med guld-konkurrenten:...
bt.dk
Danske virksomheder satser stort på...
bt.dk
'Jeg tror, andre anser mig for at...
bt.dk
'Diva'-Rikke afslører: Det skete der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx