Af Ritzau - 08/03-17 17:01

To danske soldater kommer til skade i moterulykkeTo danske soldater kommer til skade i moterulykke

To soldater fra Gardehusarregimentet er kommet til skade i Oksbøl. De pårørende er blevet underrettet.

storybild

To soldater kom onsdag til skade ved en ulykke i øvelsesterrænet i Oksbøl vest for Varde. Genrefoto. (Billede: Colourbox)

To soldater kom onsdag til skade ved en ulykke i øvelsesterrænet i Oksbøl vest for Varde.

Det oplyser Værnfælles Kommando i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

Begge soldater, der er fra Gardehusarregimentet, er uden for livsfare. De blev ramt af fragmenter fra en let morter. Men de nærmere omstændigheder ved ulykken skal nu undersøges.

- Nu skal sagen undersøges til bund, og det er endnu for tidligt at begynde at spekulere i, hvordan ulykken kunne ske, siger major Allan Just fra Gardehusarregimentet.

De pårørende er blevet underrettet.

- De to tilskadekomne fik straks førstehjælp på stedet af deres kolleger, ligesom der blev sendt bud efter ambulance, lyder det i pressemeddelelsen.

Den ene har fået skader i regionen omkring hagen og kæben, mens den anden er ramt i skulderen. Begge soldater var i stand til selv at kontakte deres pårørende.

Ulykken skete omkring klokken 12.45 onsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx