Af - 29/12-14 10:59; Opdateret: 15/01-15 09:14

Danskerne svingede dankortet: Så god blev julehandlenDanskerne svingede dankortet: Så god blev julehandlen

Dankortet blev brugt flittigt i julehandlen i år, viser ny opgørelse.

storybild

Fremgangen i julehandlen giver grund til optimisme på dansk økonomis vegne, vurderer Danske Bank. (Billede: polfoto/arkiv)

Gaver, julegodter og mad i absurde mængder. Danskerne er øjensynligt ved at lægge krisestemningen lidt bag sig. I hvert fald steg danskernes indkøb december via dankort med ganske pæne syv procent sammenlignet med december sidste år. Det viser nye tal fra Nets, som nu har opgjort dankortomsætningen frem til den 23. december.

Træerne vokser dog ikke ind i vækst-himlen. For når man modregner inflation og betalinger med mobilepay lander den samlede julehandel i år ifølge Dansk Erhverv med en lille stigning på en procent sammenlignet med sidste år.

DANSKERNE BYTTER GAVER FOR MILLIONER
DANSKERNE BYTTER GAVER FOR MILLIONER

Den høje dankortomsætning skyldes blandt andet, at en stor af årets julegaver er købt på nettet, hvor dankortet er det mest anvendte betalingsmiddel. Ifølge Dansk Erhvervs julehandelsprognose foregik 16 procent af danskernes julehandel på nettet, hvilket er en pæn fremgang på 10 procent i forhold til sidste år nethandel.

- Ser man på danskernes samlede indkøbsmønster, var der både en stor dankortaktivitet i starten af december, hvor mange købte gaver på nettet, samt i slutningen af måneden, hvor julemaden og de sidste gaver skulle på plads, siger markedsdirektør i Dansk Erhverv Henrik Hyltoft.

Julehandlen slog rekord den 22. december, hvor mange danskere var ude at handle det sidste ind til julen.

Black Friday skyder julehandlen i gang
Black Friday skyder julehandlen i gang

Cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian mner, at julehandlen givert grund til optimisme for dansk økjonomi.

- Uanset hvordan man vender og drejer tallene, så synes det private forbrug at være på vej op i fart. Dermed er dagens tal rigtigt godt nyt for dansk økonomi her ved udgangen af 2014. Der er plads til forbrugsvækst, og fremgang i forbruget kan være med til at sikre vækst i hele økonomien, hvilket giver basis for flere arbejdspladser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx