Af Ritzau - 15/05-17 14:40; Opdateret: 15/05-17 15:43

Konfirmander måtte ikke tage til Blå Mandag - så gjorde de det bare alligevelKonfirmander måtte ikke tage til Blå Mandag - så gjorde de det bare alligevel

Mange konfirmander markerer Blå Mandag, selv om skoledistrikt i Espergærde har aflyst dagen som fridag.

storybild

Ledelsen af Espergærde Skoledistrikt anser det ikke for skolens opgave at give konfirmander fri til at feste på Blå Mandag. Alligevel er et stort antal elever ifølge DR København udeblevet fra skole denne dag. (Billede: Free/Colourbox)

Konfirmandernes tradition med at fejre Blå Mandag lader sig ikke sådan afskaffe.

Det må ledelsen for Espergærde Skoledistrikt sande.

Mange af eleverne i 8. klasse har nemlig valgt at udeblive fra skolen for at tage på Blå Mandag sammen.

Det skriver DR København.

- Der er ikke mødt mange op. De har valgt at holde deres Blå Mandag, siger skoleleder Andreas Elkjær.

Ledelsen meldte tidligere ud, at Blå Mandag var afskaffet, da man mente, at det ikke kunne være en opgave for skolerne at give eleverne fri til at feste sammen.

Det vakte en del utilfredshed hos nogle elever og forældre.

En utilfredshed, som tilsyneladende har ført til, at mange elever har trodset ledelsens henstilling.

- Deres forældre har valgt at bakke op om deres børns ret til at tage til Blå Mandag, siger Andreas Elkjær.

Det kommer dog ikke helt bag på ham:

- Det havde vi sådan set forventet i første år af vores nye måde at holde Blå Mandag på.

- Jeg tror, at om et år eller to ligger Blå Mandag fint på en lørdag eller en søndag, siger Andreas Elkjær.

Blå Mandag er ikke en lovgiven fridag.

Alligevel vælger de fleste skoler at give deres elever fri.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx