Af - 26/09-13 16:55; Opdateret: 26/09-13 18:49

Passagerer slog alarm: Fuld buschauffør stoppet af politiPassagerer slog alarm: Fuld buschauffør stoppet af politi

En buschauffør blev her til eftermiddag stoppet og anholdt af politiet for spritkørsel

storybild

Det var en almindelig rutebus, som den fulde chauffør havde herredømmet over. Billedet her er et arkivbillede, som viser en HT-bus (Billede: Polfoto)

En buschauffør foretog en dybt uforsvarlig handling her til eftermiddag. Ikke alene satte han sit eget og andre trafikanters liv på spil. Han udsatte også sine passagerer for unødig fare.

Det skete, da han kørte spritkørsel på sin rute mellem Præstø og Vordingborg på Sydsjælland.

Chaufføren, der kørte en almindelig rutebus, blev opdaget, da passagerer blev mistænksomme.

- Han virkede bare beruset. Han havde svært ved at håndtere byttepenge, siger vagtchef i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig, til mx.dk

Han fortæller, at chaufføren var beruset nok til, at to passagerer uafhængigt af hinanden slog alarm.

Det skete kort før klokken 15 og igen en halv time senere.

Præcis hvor stor promillen har været, vil politiet endnu ikke oplyse.

Der var heldigvis ingen tilskadekomne, fortæller vagtchefen og oplyser, at selve anholdelsen, er fandt sted i Ørslev, foregik fredeligt.

Bussen blev efterfølgende overtaget af en anden chauffør, der kunne bringe de rejsende sikkert frem

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx