Af MARIA CHRISTINE MADSEN - 11/06-17 15:26

Tiltale: Én lille dreng afslørede spejderlederens mørke hemmelighedTiltale: Én lille dreng afslørede spejderlederens mørke hemmelighed

Ofrene er ifølge anklageskriftet mellem fem og tolv år.

storybild

Arkivfoto (Billede: Scanpix/Nils Meilvang)

Ti drenge på mellem fem og tolv år.

Det er ifølge et anklageskrift ofrene for en række overgreb, som en spejderleder er tiltalt for at have begået rundt omkring på Sjælland på spejderlejre. Det skriver Ekstra Bladet.

De små drenge skal have forholdt sig tavse om de seksuelle overgreb i flere år, før en af dem i oktober fortalte det til sine forældre. Derfra eskalerede sagen, og flere drenge fortalte om, hvad den 35-årige spejderleder angiveligt har gjort mod dem.

Da spejderlederen blev anholdt, fandt politiet nøgenfotos af seks af spejderdrengene på hans mobiltelefon. Han har erkendt, at det var ham, der havde taget nøgenbillederne, men han benægter ifølge Ekstra Bladet, at han har udsat dem for overgreb.

Hovedvidne i Bill Cosby-sag: Han bedøvede mig med piller
Hovedvidne i Bill Cosby-sag: Han bedøvede mig med piller

Han er tiltalt for blufærdighedskrænkelser og for andre seksuelle forhold end samleje samt for besiddelse af børneporno.

Overgrebene på de små drenge begyndte ifølge anklageskriftet tilbage i juli 2013, da spejderlederen på en lejr i Frederiksværk fik en dreng på blot syv år til at tage sit tøj af, hvorefter han fotograferede ham. To måneder senere skal han ifølge anklageskriftet have udsat en blot femårig dreng for et seksuelt overgreb, mens han tog billeder.

De i alt ti drenge er henholdsvis fem, syv, syv, otte, ni, ni, ti, elleve, elleve og tolv år.

Retssagen mod spejderlederen er sat til at begynde den 14. juni. Drengenes forklaringer vil til den tid blive afspillet i Retten i Hillerød på video.

MMA-kæmper får livstid for overgreb på pornostjerne
MMA-kæmper får livstid for overgreb på pornostjerne

Den 35-årige spejderleder er ikke den eneste spejderleder, der mistænkt for at have begået en stribe overgreb mod børn.

I slutningen af marts kom det frem, at en 46-årig mand er blevet varetægtsfængslet under mistanke om, at han skal have begået overgreb mod 24 børn. Overgrebene skal have fundet sted på mandens job på en daginstitution i Albertslund samt i forbindelse med hans frivillige arbejde i en spejderklub i Brøndby.

'Vi står med en meget alvorlig sag. Vi har derfor nedsat en gruppe af dedikerede efterforskere og nogle af Danmarks mest rutinerede videoafhørere, for at komme til bunds i dette sagskompleks. Samtidig er vi i et meget tæt samarbejde med de kommunale myndigheder, spejderne og Børnehus Hovedstadens psykologer, siger efterforskningslederen i sagen,' sagde politikommissær Ole Nielsen ved Københavns Vestegns Politi dengang i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Børn med handicap er i større risiko for overgreb

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx