Af - 23/02-16 19:11

Ny forskning kan måske udrydde mygNy forskning kan måske udrydde myg

De holder dig vågen om natten med deres summen, og de får din krop til at klø med deres stik. Men nu kan du måske blive fri for myg.

Bildstrecke im Grossformat »
Mange tror nok, at de vigtigste dyr er heste, køer, høns, grise og får, da det er de dyr, mennesker primært får mad fra. Men sådan forholder det sig slet ikke siger, Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Zoologisk Have. Da metroxpress bad ham om at nævne de dyr, vi mindst kan undværre, svarede han følgende. Klik videre og få svar. - De dyr, der er væsentlige for skovens forøgelse, er meget vigtige. Det grønne producerer ilt, og derfor er det væsentligt, at vi ikke indskrænker skovene, og altså de iltproducerende organismer, siger Bengt Holst til metroxpress. Han fortæller, at tapiren blandt andet er et vigtigt dyr, fordi det spreder træernes frø, så de grønne planer kan forny sig. Aber er også frøspredere, og derfor er de nogle af de rigtig vigtige dyr. - Aber spiser frugt. Måske klatrer de 200-500 meter med deres frugt, før de lægger deres ekskrementer, og sådan hjælper de naturen med at forny sig, siger Bengt Holst. Den videnskabelige direktør nævner kolibrien som et dyr, der hjælper med at bestøve blomsterne, og sådan fornyer skoven sig. Derfor er den lille fugl vigtig. Dyret, der ellers ser lidt uhyggeligt ud, og som ofte spiller skurk i tegnefilm, er faktisk uundværligt for vores jord. Flagermus hjælper nemlig også med at få skovens organismer til at reproducere sig selv. - Flagermus hjælper ved at bestøve blomsterne, siger Bengst Holst, der dog påpeger, at det ikke er alle flagermuse, der er frugtbestøvende. Bien bestøver blomsten, og sådan hjælper den med at forny naturen - deriblandt skovene. Derfor er det en af de dyr, som Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Zoologisk Have, nævner som særlig vigtig. Det er dog svært for Bengt Holst kun at udpege få dyr, som de vigtigste. Han nævner også elefanterne som uundværlige for vores jord, da de skaber nye, åbne landskaber, som andre dyr kan have gavn af. Bæveren er ligesom elefanten et dyr, der skaber landskaber, og derfor er dyret, med de store tænder også på den videnskabelige direktørs liste over dyr, som jorden ikke kan undværre. - Man kan ikke udpege nogle og sige, de har ikke nogen funktion – det har alle dyr. Også myg siger Bengt Holst. Han mener, at alle dyr har ret til at leve på jorden, og det er ikke mennesket, der skal bestemme, hvilke dyr, vi ikke gider at have. Klik på næste billede for at se, hvilken betydning arters uddøden kan have. "Hvad ville det betyde for jorden, hvis den truede sorte og hvide panda uddøde?", spurgte metroxpress Bengt Holst: - Vi ville blive et fantastisk dyr fattigere. Pandaen er et spændende dyr, som folk rejser for at se. Men som sådan ville det jo ikke have en kæmpe betydning for mennesket, svarede han. - Der er dog ingen dyr, der er så vigtige, at det ville true menneskets eksistens, hvis det uddøde, siger Bengt Holst. - Mennesker gør en masse for at bekæmpe de dyr, som vi synes, skader meget af vores levevidde. For eksempel rotter, siger Bengt Holst. Men han tror aldrig, mennesket kan udrydde rotterne: - Rotter er meget smartere end os, så de skal nok finde nogle nicher, hvor vi ikke kan komme til dem. Rotter er tilpasningsdygtige. Hver gang vi finder på et tiltag, finder rotterne på et modtiltag, siger han. Et af de dyr, som vi i Danmark næsten har skilt os af med, er ulven: - Ulven blev skudt bort for 200 år siden, så der næsten ikke er flere tilbage i Danmark. Ulven er dog langsomt genindvandret i Danmark, siger Bengt Holst. Klik videre for at læse, hvad det har af konsekvenser for den danske natur. Fordi vi i Danmark har skudt så mange ulve, er der kommet flere rådyr. Nu er det nemlig ingen ulve til at dræbe rådyrene. - Rådyrene har frit spil, og de presser bønnernes afgrøder og de danske skove. Planterne når ikke at sætte nye skud, før de bliver spist af de mange rådyr, fortæller Bengt Holst, der er vicedirektør i Zoologisk Have. For at få naturen tilbage i balance, har jægerne derfor fået lov til at skyde flere rådyr. Havde ulven eksisteret i dag, ville jægernes kvoter være mindre. - Hvis det ikke havde været for dinosaurernes død, ville pattedyrene – og deriblandt mennesket – nok ikke fået mulighed for at udvikle sig, siger Bengt Holst. - Historisk set har der altid været dyr, der uddøde. Det betyder ikke nødvendigvis, at der sker en masse ulykker for den natur, vi lever i og for os mennesker, siger Bengt Holst og forsætter: - Men på grund af menneskets eksistens, har vi speedet hele uddøningsprocessen kraftigt op, og naturen forgår i dag i et tempo som aldrig før. - Alle dyr uddør på et tidspunkt. Det viser historien eksempelvis med dinosaurer, og menneskets uddør også en dag. Det er bare et spørgsmål om hvornår, siger den videnskabelige direktør i Zoologisk Have.

Hvilke dyr kan vi undværre, og hvilke må særligt ikke uddø? Kilde: Bengt Holst, der er naturvidenskablig direktør i Zoologisk Have i København.

Forestil dig, hvordan somrene ville være uden myggestik. Hvordan det ville være at kunne sove i fred om sommeren uden at høre myggenes summen i dit øre.

De fleste af os kan nok blive enige om, at myggen er ret irriterende, og til dem af os er der godt nyt.

Ifølge phys.org fandt forskere i foråret 2015 ud af hvilket gen, der bestemmer kønnet hos myggearten Aedes, og det vil forskere fra Virginia Tech i USA udnytte til at komme af med hunmyggene. Forskerne vil gå i kødet på generne i myggeæggene fra Aedes-slægten, så alle larverne bliver til myg af hankøn.

LÆS OGSÅ: Brasilien vil bekæmpe zika med gammastråler

Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Zoologisk Have i København, er skeptisk over for de perspektiver, selv om han godt kan se muligheder i den slags forskning.

- Fra et grundvidenskabeligt synspunkt, er det et spændende projekt, der kan kaste lys over genernes virkemekanismer og selve kønsudviklingen. Men jeg tror ikke på perspektiverne i den praktiske brug, siger han og uddyber sin skepsis:

- Det her er noget, der skal laves i laboratoriet, myg for myg. Det er et kæmpe detaljearbejde, og jeg forstår ikke, hvordan man vil udrydde alle de eksisterende hunmyg, der fortsat reproducerer sig i naturen. De genmanipulerede myg udkonkurrerer jo ikke de eksisterende "vilde" myg af samme art, siger den videnskablige direktør.

LÆS OGSÅ: Denne dulleparfume er god - mod myg!

Han er dog ikke i tvivl om, at hvis man først kan skifte køn på én myggeart i laboratoriet, så kan man også gøre det på andre myggearter. Men han mener bestemt ikke, vi bør afskaffe alle myg i verden.

- Vi skal virkelig passe på med at gribe ind i naturen og fjerner dele af den. Alle de dyr, der lever af myg, ville få sværere ved at finde føde og kan dermed på længere sigt uddø, siger Bengt Holst.

LÆS OGSÅ: Forsker: Her er 9 råd til at undgå myggestik

Herhjemme er det blandt andet sangfulde, mursejlere, svaler og flagermus, der spiser myg.

Disse dyr er bygget til at kunne fange og spise den slags føde. Og det er ikke sikkert, der for eksempel er nok fluer til, at fuglene ville kunne mætte sig med dem frem for myg. Insekterne konkurrerer ikke om luftrummet, så der kommer jo ikke flere fluer, bare fordi myggene forsvinder.
Det siger Bengt Holst.

LÆS OGSÅ: Derfor stikker myggen ALTID mig - og ikke dig

Formand for etnomologisk fagudvalg mener heller ikke, at verden ville kunne undvære myg.

Man ville ødelægge miljøet for de vandinsekter, der lever af myggelarver, som for eksempel skøjteløbere og rygsvømmere.
Det siger insektforsker Uffe Terndrup.

LÆS OGSÅ: TV: Rørt Zoo-direktør i tårer efter dramatisk isbjørne-episode

LÆS OGSÅ: LIVE: Mand hoppede ind til isbjørnene i dansk zoo: Følg pressemødet her

LÆS OGSÅ: Påvirket kvinde bidt af trebenet tiger

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx