14/08-17 13:37; Opdateret: 14/08-17 14:05

Anklager frafalder flere anklager mod dansker i SydafrikaAnklager frafalder flere anklager mod dansker i Sydafrika

Tre anklager om blandet andet voldtægt er frafaldet i sag om dansk våbenhandler i sag om afskårne kønsdele.

storybild

Listen af anklager mod en dansk våbenhandler, der mandag er i Retten i Bloemfontein i Sydafrika, er blevet lidt kortere. Tre anklager er trukket tilbage. Scanpix/Charl Devenish/arkiv

Bloemfontein. Flere anklager mod den danske våbenhandler Peter Frederiksen er mandag frafaldet. Han er tiltalt i en omfattende sag om 21 afskårne kvindelige kønsdele i Sydafrika.

Det skriver den sydafrikanske radiostation OFM.

Mandag morgen tog Retten i Bloemfontein hul på den lange retssag. Her meddelte anklager Amanda Bester ifølge mediet, at anklagepunkterne to, tre og fire er frafaldet.

Ifølge anklageskriftet drejer de tre tilbagetrukne anklager sig om menneskehandel, piercing i kønsdelene og voldtægt af en 25-årig kvinde.

Anklagerne gik på, at han i 2009 skulle have fået kvinden til at rejse fra Lesotho til Sydafrika af seksuelle årsager. Han skal også have piercet hende i kønsdelene mod hendes vilje og voldtaget hende.

Der er dog stadig 58 andre anklager mod danskeren. De handler blandt andet om omskæring af adskillige kvinder og børnepornografi. Han skal ifølge anklagemyndigheden også have voldtaget en pige i alderen tre til syv år.

Desuden er danskeren tiltalt for at have bestilt et drab på sin ekskone, som blev skudt 20. oktober 2015, mens han selv allerede var varetægtsfængslet i sagen. Kvinden var hovedvidne i sagen mod danskeren.

Sagen mod Peter Frederiksen har trukket i langdrag, da han i lang tid havde problemer med at finde sig en forsvarer.

Dermed har han siddet varetægtsfængslet i næsten to år, siden han blev anholdt i september 2015. Anholdelsen skete, efter at politiet havde gjort et makabert fund af 21 klitorisser, som lå i hans fryser.

Den anklagede dansker har tidligere udtalt til Ekstra Bladet, at beviserne imod ham ikke hænger sammen. Han har peget på ekskonen og hævdet, at det var hende, som opbevarede kønsdelene.

Tidligere har den sydafrikanske ret oplyst, at sagen skal behandles over fem uger, men ifølge OFM skal den vare otte uger.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx