02/07-14 23:36

Vækstpakken er næsten klarVækstpakken er næsten klar

90 af regeringens forslag til en ny vækstpakke kan gennemføres. Slagsmålet om brændeafgiften består.

storybild

(Billede: Polfoto)

Selv om der endnu resterer en enkelt - og ganske betydelig - knast i forhandlingerne om regeringens vækstpakke, så er der opbakning fra et politisk flertal i Folketinget til 90 af de mange forslag, som oprindelig blev fremlagt i maj.

Det viser den foreløbige aftale om vækstpakken, som Finansministeriet onsdag aften har offentliggjort på sin hjemmeside.

Barfoed er klar til at blokere dele af vækstaftalen
Barfoed er klar til at blokere dele af vækstaftalen

Her kan man over 22 sider se de enkelte forslag beskrevet, ligesom det fremgår, hvem der bakker op om hvilke af dem.

Man skal dog kigge langt efter enighed om en fjernelse af brændeafgiften, for her er det endnu ikke lykkedes at indgå et forlig med De Konservative, som var med til at indgå det energiforlig i 2012, hvor afgiften kom til verden.

Partiet afviser oplægget, der går ud på at finansiere fjernelsen af afgiften med en højere bundskat, og derfor er dette punkt ikke med i oversigten.

Der foregår dog fortsat forhandlinger i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets regi, hvor forligsparterne forsøger at nå til enighed.

- Vi er i dialog hver eneste dag, og vi arbejder på at nå frem til en aftale om energiforliget, men fra De Konservatives side vil vi ikke være med til at hæve skatterne, siger partiets gruppeformand og erhvervsordfører, Brian Mikkelsen, til Ritzau.

Løkke: Regeringens vækstudspil kan koste job
Løkke: Regeringens vækstudspil kan koste job

Samtlige folketingspartier med undtagelse af Liberal Alliance er med i energiaftalen fra marts 2012.

Der er ikke andre partier fra energiforliget end De Konservative, der har modsat sig at finansiere brændeafgiftens forsvinden med en højere bundskat på 0,28 procentpoint.


Regeringen og Venstre blev 17. juni enige om en skitse til en vækstplan, og siden har SF, Enhedslisten, De Konservative og Dansk Folkeparti tilsluttet sig større eller mindre dele af den.

Dansk Erhverv: Vækstpakke mangler tyngde
Dansk Erhverv: Vækstpakke mangler tyngde

- SF er med i de fleste af initiativerne, som er ganske fornuftige. De betyder blandt andet mere uddannelse og mere fokus på yderområderne, siger SF's finansordfører Jonas Dahl i en kommentar til vækstpakken.


/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx