06/01-18 13:54

Betjent tiltalt: 'Der skal ransages og visiteres helt i bund oralt, analt samt i urinrøret'Betjent tiltalt: 'Der skal ransages og visiteres helt i bund oralt, analt samt i urinrøret'

En betjent fra Midt- og Vestjyllands Politi har tilsyneladende ikke den store tiltro til, at retfærdigheden vil ske fyldest i det danske retssystem.

storybild

Jysk betjent er tiltalt for selvtægt, efter at to personer oprettede en bordelannonce på hans private adresse. Free/Colourbox/genrefoto

I stedet for at afvente sine kollegers efterforskning af en chikanesag mod ham selv valgte betjenten i hvert fald at gå i offensiven for at få hævn.

Den strategi har imidlertid resulteret i, at han nu selv er blevet tiltalt, skriver TV MidtVest. Anklagen går på, at han skal have misbrugt sin stilling.

Sagen startede med, at to personer angiveligt ville genere betjenten. Derfor oprettede de en bordelannonce på hans private adresse.

Helt efter bogen medførte annoncen en sigtelse mod de to personer, men for betjenten var det åbenbart ikke nok.

I anklageskriftet mod manden beskrives det, hvordan han gik i offensiven, og hvordan han opfordrede sine kolleger til at gøre det samme.

'Jeg giver kage, hver gang nogen snupper en af de to spasmagere for en ulovlighed, uanset om det er (for at være, red.) gået over for rødt eller andet. God fornøjelse (smiley),' skrev han i en mail til kolleger.

I en anden mail instruerede politimanden en kollega i, hvordan han skulle gebærde sig i mødet med de to sigtede.

'Der skal ransages og visiteres helt i bund oralt, analt samt i urinrøret,' skrev politimanden ifølge anklageskriftet.

I et enkelt tilfælde skal betjenten desuden selv have opsøgt den ene eller begge de personer, der havde indrykket bordelannoncen. Blandt andet blev en af personerne standset i sin bil, narkotestet, visiteret og anholdt.

Hertil kommer, at betjenten løbende har foretaget søgninger i politiets sagsbehandlingssystem i sagen om bordelannoncen, selv om han selv havde anmeldt forbrydelsen. Den slags er ligeledes ulovligt.

Retssagen mod betjenten starter ved Retten i Viborg på tirsdag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Tårer i øjnene: Mary fik kronprins...
bt.dk
Historisk astronaut er død
bt.dk
Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
Morgan Freeman i knæ: Mit liv kan...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx