10/12-17 09:39; Opdateret: 10/12-17 10:10

Synagogeangreb i Göteborg bekymrer danske jøderSynagogeangreb i Göteborg bekymrer danske jøder

Tre personer er blevet anholdt efter et brandangreb mod en synagoge i Göteborg lørdag aften.

storybild

Det er stærkt bekymrende, hvis det viser sig, at brandangrebet på en synagoge i Göteborg er politisk motiveret. Scanpix/Nils Meilvang/arkiv

København. Det er stærkt bekymrende, hvis det viser sig, at brandangrebet på en synagoge i Göteborg er politisk motiveret.

Sådan lyder det fra Dan Rosenberg Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund.

- Vi er selvfølgelig lettede over, at ingen er kommet til skade. Desværre er vi ikke rigtig overrasket over angrebet, for det er desværre et kendt mønster.

- Når konflikten i Mellemøsten blusser op, ser vi desværre, at personer med mellemøstlig baggrund lader deres frustration gå ud over enkeltpersoner og institutioner, siger han.

Her hentyder han til de seneste dages uroligheder i Mellemøsten i kølvandet af den amerikanske præsident Donald Trumps beslutning om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad.

Tre personer er blevet anholdt, efter at en gruppe på omkring 20 maskerede personer lørdag aften blev set kaste brændende flasker fyldt med benzin, såkaldte molotovcocktails, mod synagogen i det centrale Göteborg.

Svensk politi oplyser til avisen Göteborg-Posten, at de tre mænd alle er sigtet for forsøg på mordbrand.

Ingen personer er kommet fysisk til skade, og synagogen er også uskadt.

Motivet er stadig ukendt.

Synagogen i Krystalgade i København har siden skudangrebene i februar 2015 været massivt bevogtet af først politiet og nu Forsvaret.

Dan Rosenberg Asmussen ville ikke udtale sig om, hvorvidt lørdagens angreb i Göteborg ændrer noget ved bemandingen foran synagogen.

- Sagen er den, at de jødiske institutioner i Danmark fortsat er meget velbevogtet.

- Men jeg kan bare sige, at alle jødiske menigheder har et sikkerhedsberedskab, som sættes i værk, når der sker noget af den her karakter, siger han.

Svensk politi modtog anmeldelsen om angrebet kort efter klokken 22.

På samme tidspunkt var der i et forsamlingshus med tilknytning til synagogen en ungdomsfest med omkring 20-30 deltagere.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Magnussens chef: Derfor er Kevin...
bt.dk
Se BT's karakterer fra pokalbraget:...
bt.dk
1,2 mio. danske passwords lækket på...
bt.dk
Dyrlæger ser til med rædsel: Nu...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx