17/09-13 06:32

S, SF og R har mistet 9.400 medlemmer på 2 årS, SF og R har mistet 9.400 medlemmer på 2 år

Medlemmerne siver fra regeringspartierne Regeringspartierne har haft så svært ved at holde på medlemmerne, at de har mistet 9400 siden 2011.

storybild

Statsminister Helle Thorning-Schmidt, Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og Social, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen ved torsdagens pressemøde efter et regeringsseminar på Højstrupgård i Helsingør (Billede: Jens Dresling/POLFOTO)

Det er ikke kun i meningsmålingerne, at de tre regeringspartier mister tilslutning.

Mens Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre ifølge den seneste Megafon-måling samlet står til at miste 12,2 procent af vælgeropbakningen, siver partiernes egne medlemmer også ud af rækkerne, skriver Information.

LÆS OGSÅ: Ekspert om regeringssplid: Jeg har aldrig set lignende

Tilsammen har regeringspartierne mistet 9400 medlemmer siden valgåret 2011.

Ifølge lektor ved Københavns Universitet Karina Kosiara-Pedersen er det en typisk tendens, at vælgertal og medlemstal følges ad.

- Vi kan jo se, at regeringen har truffet nogle beslutninger, som har været upopulære blandt deres vælgere.

LÆS OGSÅ: EL: Vil ikke frede regeringen - kræver mere velfærd

- Så det kan meget vel være, at der også er medlemmer, der har haft svært ved at repræsentere partiet med den politik, der bliver ført, forklarer hun over for Information.

Adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Helene Helboe Pedersen siger, at de dalende medlemstal er udtryk for en generel tendens på tværs af partiskel.

Men de seneste to års regeringstid har alligevel tæret hårdere på især SF og Socialdemokraterne, mener hun.

- De gik til valg på et program, de ikke vandt tilslutning til og derfor ikke har kunnet gennemføre.

- Det gør selvfølgelig, at der kommer en generel utilfredshed, og det er ikke mindst blandt deres egne medlemmer, som typisk er mere politisk aktive end vælgerne, siger hun til Information.

SF har oplevet det største udsving i antallet af medlemmer i de senere år. I 2010 havde partiet næsten 18.000 medlemmer, hvilket var 10.000 flere end fem år forinden.

Helene Helboe Pedersen peger på "Villy-bølgen" som den primære årsag til den voldsomme medlemsfremgang.

For Radikale Venstre bevæger medlemstallet sig op og ned i små skvulp, mens Socialdemokraterne har oplevet en vedvarende deroute siden partiets storhedstid i 1950'erne og 1960'erne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx