Af Ritzau - 23/05-17 13:14; Opdateret: 23/05-17 13:42

Mette F: Efterretning er afgørende for at undgå angrebMette F: Efterretning er afgørende for at undgå angreb

Mens DF kræver mere grænsekontrol efter Manchester-angreb, fremhæver S overvågning af radikaliserede i landet.

storybild

Formand for Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, fremhæver efterretningsarbejdet i kampen mod terror. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Statsministeren vil have Nato til at sætte hårdere ind mod terror, og Dansk Folkeparti kalder på øget grænsekontrol.

Der har været mange reaktioner efter mandagens angreb i den britiske by Manchester.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, kalder sig selv "tilhænger af grænsekontrol", men understreger, at det ikke kan stå som den eneste løsning.

Samtidig fremhæver hun efterretningsarbejdet i den videre kamp mod terrorisme.

- Hvis vi ser på en række af de terrorangreb, som har været i Europa gennem den senere tid, så er en del af dem i hvert fald kendetegnet ved at være begået af herboende med udenlandsk baggrund, siger hun.

- Og der er det ikke sikkert, at grænsespørgsmålet ville have været svaret. Der er det efterretningsarbejdet, der er nødvendigt.

Mette Frederiksen peger på, at efterretningsarbejdet giver et indblik i de radikaliserede miljøer, som findes i Danmark.

Og det er i hendes øjne nødvendigt netop at få viden om eventuelle syrienkrigere og om, hvad der bliver sagt i moskéer, for at forhindre nye angreb.

S-formanden er også parat til at diskutere muligheden for et stærkere internationalt samarbejde, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) foreslår.

- Jeg tror, vi kan noget hver især landene imellem, det er jo også derfor, at vi selv har oprustet herhjemme både med Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste, siger hun.

- Men der er også behov for et forstærket samarbejde landene imellem. Det kan være i regi omkring Europol, men det kan også være i Nato-regi.

Det er ifølge britisk politi en selvmordsbomber, der stod bag angrebet mod Manchester Arena mandag aften, hvor amerikanske Ariana Grande gav koncert. Hans identitet er endnu ikke offentliggjort.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx