Af David Andersen - 05/04-18 11:22

Borgere skældte politiet ud for at larme under eftersøgning: Se deres geniale svarBorgere skældte politiet ud for at larme under eftersøgning: Se deres geniale svar

Natten til onsdag gik politiet i aktion for at redde en 85-årig mand - men det var ikke populært hos sarte borgere.

storybild

(Billede: Anne Bæk)

Nordsjællands Politi blev natten til onsdag udsat for en bestorming fra borgere i Birkerød, som de finder så uretfærdig, at de efterfølgende er gået til tasterne for at lave en formaning til borgerne på Facebook.

Konflikten opstod, da politiet igangsatte en storstilet eftersgning efter en 85-årig mand, der var forsvundet fra et plejehjem i Birkerød.

»Selvom kalenderen fastholder, det er forår, så er det altså ikke vejr til at være alene ude i det fri uden korrekt påklædning, og vi vidste derfor, at vi havde travlt. Som følge deraf sendte vi flere hundepatruljer til området, ligesom vi rekvirerede en drone og en helikopter til at hjælpe os med at lede«, skriver Nordsjællands Politi i Facebook-opslaget.

Men støjen fra helikopteren var så generende for borgerne i Birkerød og omegn, at politiets telefoner begyndte at gløde med opkald fra sure mennesker, der var blevet berøvet deres nattesøvn. Det kan være fair nok, at man ringer for at høre, hvorfor der skal være sådan en larm. Men når man får en god forklaring, og stadig er sur, så sætter politiet grænsen.

»På grund af helikopterens larm er det forståeligt nok, at man ringer ind og forhører sig om, hvorfor en helikopter fra politiet hænger og larmer, når man forsøger at få sin skattede nattesøvn. Men når man så får en - i vores øjne - god forklaring på, hvad der ligger bag helikopterens snurren, så kan vi ikke forstå, at mishaget med helikopteren ikke hører op med det samme. Men der var nogen, der mente, at den eftersøgning måtte klares uden helikopteren«, skirver politiet.

Deres opsang til borgerne møder stor opbakning på Facebook, hvor lang flertallet er enige med politiet i, at det er vigtigere at redde liv end at der skal være musestille i Birkerød-området om natten.

Også en mand, der identificerer sig som den forsvundne 85-åriges søn, er glad og taknemmelig for politiets arbejde - men lidt skuffet over de mennesker, der har klaget.

Nordsjællands Politi er glade for opbakningen på facebok, efter den lidt irriterende nat, hvor deres serviceafdeling skulle håndtere de sure henvendelser.

»Vi er rigtig glade for, at langt de fleste borgere godt kan forstå situationen, og har tålmdodighed og forståelse. Det er Ikke fordi, vi ikke forstår, at det er træls, når der bliver larmet om natten, men vi er glade for, at så mange tilkendegiver noget helt andet end irritation over vores arbejde, siger pressekonsulent Henriette Døssing til BT og metroxpress.

Hun kender ikke til tidligere eksempler på, at borgerne har krævet en helikopter pillet ned under en eftersøgning, og forsikrer om, at Nordsjællands Politi altid vil sætte borgernes sikkerhed over andres nattesøvn.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Søvnproblemer? Disse stresssymptomer...
bt.dk
Advarer mod aggressiv og smitsom...
bt.dk
Prince-læge indgår forlig i sag om...
bt.dk
Esben Lunde åbner op for at indhegne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx