Af Michael Bo Mortensen - 06/03-14 16:47

Mulig pædofil er på spil: Tilbød dreng pengeMulig pædofil er på spil: Tilbød dreng penge

Politiet efterlyser en mand i en rød stationcar, som flere gange har forsøgt at lokke børn i Randers med sig.

storybild

(Billede: Google Maps)

Efter flere episoder, hvor en mand i Randers har forsøgt at lokke børn til at sætte sig ind i en bil, efterlyser Østjyllands Politi nu eventuelle vidner eller folk, der kender til en rød stationcar.

Den seneste episode fandt sted torsdag eftermiddag klokken 13.20 i Rismøllegade. Her henvendte manden sig til en dreng og tilbød ham penge for at sætte sig ind i bilen.

- Et vidne ser drengen tale med manden og går hen for at høre, hvad der foregår, fortæller vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi til Ritzau.

Da kvinden henvender sig, kører manden fra stedet.

- Hun taler så kort med drengen og får at vide, hvad der er sket. Derefter ringer hun til politiet, men da vi når frem, er drengen forsvundet i den almindelige forvirring, siger vagtchefen.

Det er den femte episode i det sidste stykke tid, hvor en mand har forsøgt at lokke børn ind i sin bil forskellige steder i Randers. Politiet mener, at der er tale om samme mand, da beskrivelsen af både mand og bil hver gang er den samme.

Der er tale om en cirka 40-årig mand med kort, mørkt hår. Han er kørende i en ældre stationcar, der er falmet rød.

- Vi vil meget gerne høre fra folk, som kender til en sådan bil, eller andre som måtte have bemærket noget. Vi vil også gerne høre fra den dreng, der blev kontaktet i Rismøllegade, siger Bo Christensen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx